Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA og Saudi-Arabien styrer mod gigantisk våbenhandel

Når USAs præsident Donald Trump besøger Saudi-Arabien i weekenden, ventes han at offentliggøre en våbenhandel med kongeriget af hidtil uhørte dimensioner. Summen er på op til to billioner kroner (2.000.000.000.000 kroner)

En stor plakat med USAs præsident Donald Trump og den saudiske konge Salman i den saudi arabiske hovedstad Riyadh. Trump besøger Saudi arabien i denne weekend.  / AFP PHOTO / FAYEZ NURELDINE
En stor plakat med USAs præsident Donald Trump og den saudiske konge Salman i den saudi arabiske hovedstad Riyadh. Trump besøger Saudi arabien i denne weekend.  / AFP PHOTO / FAYEZ NURELDINE

MELLEMØSTEN: USA og Saudi-Arabien er i færd med at færdigforhandle en våbenhandel af »historiske dimensioner«. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med sådan en våbenhandel klæder USA sine allierede i Saudi-Arabien på til at matche den iranske trussel.

Et signal om, at USA under præsident Donald Trump er tilbage i Mellemøsten som central aktør.

Nyhedsbureauet citerer en anonym amerikansk sikkerhedskilde for at sige, at USA og Saudi-Arabien vil indgå en aftale om våbenkøb for op til 2.000 milliarder kroner over de næste ti år.

Ifølge hjemmesiden Strategic Culture ventes Donald Trump at underskrive og offentliggøre aftalen under sit besøg i Saudi-Arabien denne weekend. Donald Trump besøger først Saudi-Arabien, herefter Israel, Vatikanet, et Nato-møde i Bruxelles og G7-møde i Sicilien, på sin første ni dage lange rejse på den anden side af Atlanten.

»Aftalen er god for den amerikanske økonomi, men den vil også opbygge den rette kapacitet for regionens udfordringer. Men Israel vil stadig bevare sin militære overlegenhed,« siger den anonyme kilde til Reuters.

Det faktum, at Israel vil bevare sin militære overlegenhed, antyder, at USA ikke vil lade Saudi-Arabien udvikle et militært atomprojekt, men i stedet fokusere på bidrag til den saudiske hær og flåde. Våbenaftalens indhold er ikke offentligt kendt, men indeholder ifølge kilden Reuters citerer, både tidligere og nye våbenaftaler mellem Saudi-Arabien og USA.

»Saudierne køber USA som allieret i deres årelange krig mod shiaislam, og amerikanerne sælger saudierne våben og militær rådgivning så de kan bruges mod Iran og shiiternes allierede,« skriver Strategic Culture.

Spændingerne mellem Iran og Saudi-Arabien er taget til i løbet af de seneste år. Især på grund af Irans store indflydelse i Irak og Syrien, men også på grund af Irans støtte til de anti-saudiske og shiamuslimske oprørere i krigen i Yemen.

Konflikten mellem de to lande beskrives ofte som en kamp mellem sunni-islam og shia-islam, hvor Saudi-Arabien anfører den sunnimuslimske verden, mens Iran står i spidsen for shiaislam.

Skænderiet mellem shia og sunni handler om, hvem der havde retten til at blive kalif efter profeten Muhammeds død. Ifølge shiaislam skal  kalifferne nedstamme fra profetens egen familie.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.