Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA og Rusland aftaler at undgå luftkollisioner i Syrien

Sikkerheden i luftrummet over Syrien skal styrkes, lyder det fra USA og Rusland, som er enige om særaftale.

Rusland og USA er lørdag blevet enige om at implementere en aftale om luftsikkerhed over Syrien. Arkivfoto. Reuters/Handout
Rusland og USA er lørdag blevet enige om at implementere en aftale om luftsikkerhed over Syrien. Arkivfoto. Reuters/Handout

Rusland og USA er lørdag blevet enige om at implementere en to år gammel samarbejdsaftale med det formål at forhindre hændelser i luftrummet over Syrien.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium efter en telefonsamtale mellem general Valerij Gerasimov og general Joseph Dunford ifølge nyhedsbureauet Tass.

Aftalen betyder, at de to lande blandt andet skal kommunikere på bestemte frekvenser, og de skal holde kommunikationsveje åbne.

De to generaler drøftede også en aftale om sikre zoner i Syrien, som er indgået lørdag mellem Rusland, Tyrkiet og Iran.

Den indebærer et stop for alle kampe i seks måneder - også luftangreb - fremgår det af et officielt dokument.

Aftalen om de sikre zoner fastslår, at der skal skabes betingelser for at bringe nødhjælp frem til de steder, hvor der er behov. Desuden skal fordrevne kunne vende hjem.

Landene, der er garanter for aftalen, skal blive enige om et kort over de sikre zoner inden 4. juni, hedder det videre i dokumentet.

USA er ikke en del af aftalen, der blev indgået under et møde i Kasakhstans hovedstad, Astana.

Men efter samtalen mellem Gerasimov og Dunford står det klart, at USA og Rusland er enige om at tage skridt til at nedtrappe kampene i Syrien.

Aftalen om luftsikkerhed blev underskrevet i oktober 2015. Det skete, efter at Rusland havde indledt en bombekampagne i Syrien til støtte for styret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.