Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA: Ny russisk rørledning vil true EU's sikkerhed

Nord Stream 2 vil undergrave EU's sikkerhed og stabilitet, siger USA's udenrigsminister, Rex Tillerson.

Det er blandt andet gas fra Sibirien, der skal gennem den planlagte Nord Stream 2 rørledning. USA er imod den planlagte naturgasrørledning, som skal forbinde Rusland og Tyskland, fordi det mener, at den vil undergrave EU's sikkerhed på energiområdet. Reuters/Handout
Det er blandt andet gas fra Sibirien, der skal gennem den planlagte Nord Stream 2 rørledning. USA er imod den planlagte naturgasrørledning, som skal forbinde Rusland og Tyskland, fordi det mener, at den vil undergrave EU's sikkerhed på energiområdet. Reuters/Handout

Warszawa. USA er imod den planlagte naturgasrørledning Nord Stream 2, som skal forbinde Rusland og Tyskland, fordi den vil undergrave EU's sikkerhed på energiområdet.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson.

»Vi mener, at den vil undergrave Europas energisikkerhed og stabilitet«, siger han ved et pressemøde i Warszawa lørdag.

Nord Stream 2-projektet, som vil gøre Rusland i stand til at levere mere gas direkte til Tyskland via endnu en gasrørledning i Østersøen, er stødt på stigende modstand i de østeuropæiske lande og også i EU-Kommissionen.

Nord Stream 2 skal ifølge planen løbe forbi Bornholm i dansk farvand til Tyskland. Derfor kræver projektet den danske regerings godkendelse.

Nord Stream 2 er ifølge Rusland et rent kommercielt projekt. Den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev har sagt, at projektet ikke er noget politiske redskab.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har af flere omgange forsøgt at få EU-Kommissionen til at arbejde for en fælles europæisk holdning til Nord Stream 2.

Projektet har opbakning fra regeringen i Berlin, hvor man har brug for flere energikilder. Tyskland er i gang med udfasningen af atomkraft.

Lars Løkke Rasmussen har sagt, at han er bekymret for, om russerne bruger Nord Stream 2 "som skalkeskjul til at skære Ukraine fra" med en ny linjeføring gennem Østersøen.

Der har siden 2012 ligget to russiske gasledninger i Østersøen. Det er dem, som har fået navnet Nord Stream. Nord Stream 2 skal fordoble kapaciteten.

Det er det russiske gasselskab Gazprom, der står for projektet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.