Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA nedlægger veto mod Gaza-resolution i FN

Amerikanernes eget forslag i FN's Sikkerhedsråd blev ligeledes forkastet. USA giver Hamas skylden for volden.

En demonstrant vifter at palæstinensisk flag ved en demonstration på Gazastriben
En demonstrant vifter at palæstinensisk flag ved en demonstration på Gazastriben

USA har i FNs Sikkerhedsråd nedlagt veto mod en Gaza-resolution.

Den lagde op til, at palæstinensere i Gaza skal have beskyttelse, efter at over 100 mennesker er blevet dræbt under voldsomme sammenstød med israelske soldater på grænsen mellem Israel og Gaza.

Amerikanernes eget forslag i FN's Sikkerhedsråd fredag aften blev ligeledes forkastet. Amerikanerne gav i deres resolutionsudkast Hamas skylden for volden.

En 21-årig palæstinensisk kvinde, der arbejdede med at hjælpe de sårede, blev skudt og dræbt tidligere lørdag af israelske soldater ved den tungt bevogtede grænse på Gazastriben.

Senere lørdag blev en palæstinensisk mand, der forsøgte at køre ind i israelske soldater med en lille traktor i Hebron på Vestbredden, dræbt af israelske soldater.

En soldat, som var placeret på toppen af et hus i nærheden, så, hvad der skete og affyrede skud "mod terroristen", hedder det i en erklæring fra hæren.

Kuwait fremlagde resolutionen i Sikkerhedsrådet, hvor FN's generalsekretær blev opfordret til at sikre "international beskyttelse" for palæstinensere.

Sverige, Frankrig, Kina og Rusland var blandt de ti lande, som stemte for resolutionen, som krævede et stop den israelske hærs "overdrevne, uforholdsmæssige og vilkårlige magtanvendelse."

Sikkerhedsrådet har hidtil ikke kunnet nå til enighed om blot en pressemeddelelse om den seneste udvikling i Gaza.

De seneste to måneder er 123 palæstinensere blevet dræbt i Gazastriben.

Demonstranter i Gaza har krævet, at palæstinensere som flygtede eller blev fordrevet ved Israels oprettelse i 1948, får lov til at vende tilbage til deres tidligere hjem, som nu ligger i Israel.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.