Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA kræver japanske gidsler løsladt af IS

Det amerikanske udenrigsministerium fordømmer Islamisk Stats påståede kidnapning af to japanere, som ekstremisterne truer med at slå ihjel.

USA har tirsdag på det kraftigste fordømt Islamisk Stats (IS) trussel om at slå to japanske gidsler ihjel, som den ekstremistiske terrororganisation i en video påstår at have bortført.

Islamisk Stat har oploadet videoen på internettet, hvor de kræver 200 millioner dollars fra den japanske regering for at frigive de to japanske gidsler, som vises i videoen.

Tirsdag aften dansk tid opfordrer det amerikanske udenrigsministerium til en øjeblikkelig løsladelse af de civile fanger samt »alle andre gidsler«, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»USA støtter Japan fuldt ud i denne sag. Vi står sammen i solidaritet med Japan og arbejder tæt sammen,« siger talskvinde Jen Psaki i en udtalelse.

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, har tidligere tirsdag ligeledes fordømt ugerningen og kalder den »uacceptabel«. Samtidig har han understreget, at det internationale samfund ikke bør give efter for terrorisme.

Lørdag lovede Shinzo Abe, at Japan ville bidrage med 200 millioner dollars i ikke-militær bistand til lande, der kæmper mod Islamisk Stat. Efter gidseltagningen har han fastslået, at Japan vil gå videre med den plan.

I videoen fra Islamisk Stat lød det, at Japans regering havde 72 timer til at standse sin »tåbelige« støtte til den amerikansk ledede koalition.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, vil tale med sin japanske modpart, Fumio Kishida, senere tirsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.