Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA-kender: Derfor bliver onsdag en skæbnedag i valgkampen

Det bliver højst sandsynligt allerede i morgen, at den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders trækker sig fra valgkampen og lader Hillary Clinton cementere sin position, vurderer USA-forsker.

Bernie Sanders' nederlag til Hillary Clinton er efterhånden en realitet, og det er sandsynligt, at den demokratiske kandidat tager konsekvensen og trækker sig fra ræset allerede i morgen.

Sådan lyder USA-forsker ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsens analyse efter, at Hillary Clinton ifølge flere nyhedsbureauer tirsdag nåede de magiske 2.383 delegerede stemmer. Det er præcis det antal, man som demokratisk kandidat skal nå, for at sikre sig partiets nominering til præsidentembedet.

Og dermed er Clinton sikker på nomineringen, fastslår forskeren. Der er dog et lille men.

For hvis flere af Clintons såkaldte superdelegerede skifter side og i stedet sætter kryds ved Bernie Sanders ved partiets konvent, kan magtforholdet tippe. Der skal dog være tale om flere hundrede superdelegerede, og det er ikke sandsynligt, vurderer Niels Bjerre-Poulsen, der dog nævner en anden potentiel fare.

Kun FBI kan ødelægge det for Hillary

»Det eneste, der kan ændre noget, er en ekstraordinær personsag, som hvis FBI lægger sag an mod hende på grund af email-sagen. Det er ikke sandsynligt, men det er stadig en teoretisk mulighed, at der er en bombe i den sag,« siger han.

Hillary Clintons e-mail-sag går kort fortalt på, at hun i sin tid som udenrigsminister fra 2009-13 brugte en privat email-server, som hun havde stående derhjemme, hvilket er i strid med reglerne, fordi fortrolige oplysninger, som dem en udenrigsminister skal forholde sig til, skal formidles via fortrolige kanaler, så hackere holdes ude. Det skabte sidste år en politisk storm mod Clinton, som hun dog ser ud til at have reddet af sig nu.

Trods den manglende spænding om udfaldet af, hvem der bliver demokraternes præsidentkandidat, er der alligevel noget at glæde sig til ved nattens primærvalg i fem amerikanske stater.

»Det bliver alligevel spændende, hvad der sker i Californien. Der er noget prestige på spil, fordi det er USA's mest folkerige stat, og en stat, hvor der bor mange Sanders-fans,« siger Niels Bjerre-Poulsen og uddyber:

»Hvis Sanders skulle vinde den stat, er det et ekstra argument for ham i forhold til at holde fast i sin valgkampagne,« siger Niels Bjerre-Poulsen, der dog holder fast i, at Sanders trækker sig.

Sanders-fløjen har tidligere klamret sig til den eneste matematiske mulighed for nomineringen, nemlig at alle superdelegerede i de stater, som Sanders har vundet, bør ændre deres stemme fra Clinton til Sanders, så de følger vælgerne. De superdelegerede er partispidser, som kan stemme, som de vil, på partikonventet, hvor den officielle kåring af partiernes kandidater finder sted.

Sanders kan stadig få indflydelse

Også meningsmålingerne har den socialistiske demokrat brugt som argument for at flytte stemmer over i sin lejr. Målingerne har nemlig vist, at han er den af de to demokratiske kandidater, som har størst chance for at slå den republikanske kandidat, Donald Trump.

Men nu er argumenterne altså ved at være brugt op. Niels Bjerre-Poulsen forventer dog - trods en eventuel kampagnestop onsdag - at Bernie Sanders vil spille en særdeles aktiv rolle i valgkampen.

»Han har stadig noget at forhandle med, for Hillary Clinton har brug for hans hjælp til at få de vælgere, der har stemt på ham, over til sig,« siger han og nævner desuden, hvordan Sanders har en aktie i at sørge for, at Hillary Clintons vicepræsidentkandidat bliver en fra partiets venstrefløj.

De fleste stater har efterhånden været til primærvalg. I nat gælder det de fem stater Californien, Montana, New Jersey, New Mexico, South Dakota og North Dakota - det er dog kun demokraterne, der går til valg i sidstnævnte stat.

Er Trump ved at gå op i limningen?

Hos det republikanske parti har den kontroversielle businessmand Donald Trump allerede i sidste uge sikret sig de 1.237 delegerede, som det i partiet kræver, at nå den republikanske nominering, og hans modkandidater har en efter en trukket stikket fra valgkampen.

Alligevel er alt dog langt fra fryd og gammen i den republikanske lejr. Trump har siden, han annoncerede sit kandidatur, delt vandene, og gør det fortsat.

»Det ser ud som om, Trump er ved at gå op i limningen. Han opfører sig meget mærkeligt og er mod forventningen blevet endnu mere åbenlyst racistisk i sine udtalelser. Det er fuldstændig uhørt,« siger han og nævner som eksempel et angreb på en dommer, som Trump gentagne gange kaldte inhabil, fordi dommeren har mexicanske rødder.

Årets allersidste primærvalg finder sted 14. juni, hvor District of Columbia, hvor den amerikanske hovedstad Washington D. C. ligger, går til valg.

Herunder kan du få et overblik over forløbet fra »Little Super Tuesday« i marts og til valgdagen 8. november.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.