Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA kalder nye nordkoreanske missilaffyringer for mislykkede

Amerikanske og sydkoreanske myndigheder er ved at undersøge truslen fra nye nordkoreanske missiler.

Arkivfoto: Nordkoreas hær briefer Kim Jong-un om angrebsplan mod Guam. KRT via Reuters
Arkivfoto: Nordkoreas hær briefer Kim Jong-un om angrebsplan mod Guam. KRT via Reuters

Seoul. Det amerikanske militærs stillehavskommando har lørdag bekræftet, at man har observeret tre affyringer af ballistiske missiler fra Nordkorea.

Kommandoen skriver i en erklæring, at to af de affyrede missiler angiveligt aldrig kom op at flyve, og at det tredje affyrede missil sprang i luften kort efter, at det var affyret, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Det første og tredje missil fejlede i affyringen, det andet blev sendt afsted, men viste sig at eksplodere nærmest øjeblikkeligt, siger Dave Benham, der er befalingsmand i det amerikanske militær.

Han fortæller videre, at affyringerne skete inden for en periode på 30 minutter.

Affyringerne er de første siden juli, hvor Nordkorea testede ballistiske missiler, der vil være i stand til at ramme amerikansk territorium, skriver nyhedsbureauet AP.

Det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap var først til at omtale affyringer tidligt lørdag morgen lokal tid.

Militære, sydkoreanske kilder fortalte til Yonhap, at uidentificerede projektiler var sendt afsted mod farvandet øst for Nordkorea.

Projektilerne skal være affyret fra den østlige Kangwon provins klokken 6.49 lørdag morgen lokal tid, oplyser militærkilderne.

- Militæret holder skarpt øje med Nordkorea, og hvilke provokationer landet vil komme med yderligere, oplyser militærkilder til nyhedsbureauet AFP.

De sydkoreanske kilder oplyste ifølge Reuters, at projektilerne er fløjet 250 kilometer, inden de er endt i havet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.