Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA kæmper med masseskyderier: Her er tre grafer, der forklarer problemet

Onsdag eftermiddag skete det igen. En gerningsmand skød vildt omkring sig og dræbte 17 personer på en high school i Parkland i USA. Landet er plaget af masseskyderier, og tre af de dødeligste nogensinde har fundet sted det seneste halve år. Få et overblik her.

En familie genforenes efter et syderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida onsdag 14. februar 2018. (John McCall/South Florida Sun-Sentinel via AP)
En familie genforenes efter et syderi på Marjory Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida onsdag 14. februar 2018. (John McCall/South Florida Sun-Sentinel via AP)

Politiet har identificeret gerningsmanden bag et skoleskyderi i Florida som 19-årige Nikolas Cruz, der tidligere er blevet smidt ud af skolen.

Onsdag eftermiddag skrev han sig ind i USAs historie som gerningsmanden bag det 9. mest dødelige masseskyderi i USA nogensinde. Tungt bevæbnet med røggranater, flere våbenmagasiner og en semiautomatisk riffel skød han mod elever og lærere på Marjory Stoneman Douglas High School i byen Parkland i det sydlige Florida. 17 personer blev dræbt.

Amerikanerne er igen og igen vidne til masseskyderier med efterfølgende ophedede debatter om adgangen til våben. Her er tre grafikker, der sætter det seneste skyderi i perspektiv.

De ti mest dødelige masseskyderier i USA

Bemærk herunder, at tre af de ti værste masseskyderier i USAs historie har fundet sted inden for det seneste halve år.

Ser man på skoleskyderier, er der alene i år blevet åbnet ild på amerikanske skoler 18 gange. Otte af gangene har det resulteret i dræbte eller sårede, skriver Ritzau.

USA sammenlignet med andre lande

I USA er der i grove tal et skydevåben for hver indbygger, skriver det amerikanske medie Vox, der har samlet en række grafer over våben og skuddrab i landet. Det betyder, at mens kun 4,4 procent af verdens befolkning bor i USA, er 42 procent af verdens civilt-ejede våben i USA.

Skuddrab er langt mere udbredt i USA end i andre sammenlignelige lande. Herunder ses antal skuddrab per 1 million indbyggere.

Holdning til våbenlovgivningen

Holdningen til den lette adgang til våben i USA blusser ofte op i kølvandet på et større masseskyderi. Ifølge en undersøgelse fra CNN og Gallup har der i alle årene fra 1992 og frem til i dag været et stort flertal for at stramme lovgivningen. Opbakningen til en stramning af lovgivningen er dog dalet markant frem til 2012, hvorefter den er steget lidt igen.

I den seneste undersøgelse fra Gallup ønsker 55 procent af amerikanerne en strengere våbenlovgivning, mens kun 10 procent ønsker en lempeligere lovgivning, skriver CNN.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.