Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA installerer missilforsvarssystem i Sydkoreas sydøst

Installeringen af Thaad-systemet, som USA og Sydkorea i 2015 vedtog at installere, er gået i gang i Seongju.

Arkivfoto. Installeringen af Thaad-systemet, som USA og Sydkorea i 2015 vedtog at installere, er gået i gang i Seongju.
Arkivfoto. Installeringen af Thaad-systemet, som USA og Sydkorea i 2015 vedtog at installere, er gået i gang i Seongju.

Under protester fra hundredvis af lokale beboere er amerikanske soldater onsdag begyndt at installere missilforsvarssystemet Terminal High Altitude Area Defense (Thaad) i Sydkorea.

Det rapporterer lokale medier ifølge nyhedsbureauet dpa.

Thaad er et avanceret raketværnssystem udstyret med radar, der kan ramme og ødelægge ballistiske missiler med kort og mellemlang rækkevidde.

I løbet af natten til onsdag har seks køretøjer angiveligt transporteret dele af systemet, som bliver installeret i Seongju i den sydøstlige del af landet.

Sydkoreas forsvarsministerium bekræfter ifølge nyhedsbureauet Yonhap, at en »fuld implementering« er påbegyndt.

»Foranstaltningen er beregnet til at sikre tidlig operationel kapacitet ved at placere nogle af de tilgængelige dele på stedet,« udtaler ministeriet ifølge Yonhap.

Samtidig siger en talsmand for USA's forsvarsministerium til dpa, at USA arbejder sammen med Sydkorea om at implementere Thaad »så hurtigt som muligt«.

Indbyggerne i Seongju er bekymrede for, at byen vil blive et mål for nordkoreanske missiler.

USA begyndte at sende Thaad-systemet til Sydkorea i marts, lige efter at Nordkorea havde lanceret fire ballistiske missiler i Det Japanske Hav.

USA og Sydkorea vedtog sidste år at installere systemet, som USA mener er »udelukkende defensivt«.

Missilforsvaret skal ifølge USA sikre Sydkorea mod angreb fra fjenden Nordkorea.

Under et besøg i Sydkorea i midten af marts sagde den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, at USA's »strategiske tålmodighed« med Nordkorea er opbrugt.

Samtidig ville han ikke udelukke, at et militært svar kan blive nødvendigt.

Det er Nordkoreas gentagne prøveopsendelser af raketter med længere rækkevidde og den fortsatte udvikling af atomvåben, der har fået USA til at skærpe sin holdning.

Tillerson lovede desuden, at ethvert nordkoreansk angreb på Sydkorea vil blive mødt med »et passende svar«.

»Hvis de forhøjer truslen fra deres våbenprogram til et niveau, som vi mener kræver handling, så ligger den mulighed klar på bordet,« sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.