Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA indstiller militær støtte til Pakistan

Pakistan kan modtage militære støtte fra USA, hvis landet slår beslutsomt ned på ekstreme grupper som Taliban.

Demonstrationer i Pakistan efter Donald Trump beskyldte landet for løgn og bedrag - og for at skjule terrorister. EPA/JAMAL TARAQAI
Demonstrationer i Pakistan efter Donald Trump beskyldte landet for løgn og bedrag - og for at skjule terrorister. EPA/JAMAL TARAQAI

Washington. Det amerikanske udenrigsministerium siger, at det vil indstille overførslen af militært udstyr til Pakistan, men at der vil være visse undtagelser.

Talskvinde for udenrigsministeriet Heather Nauert gør det ikke klart, hvor stor en del af støtten der indstilles.

- Detaljerne er stadig ikke på plads, siger hun.

Trump-administrationen tilbageholder allerede 255 millioner dollar (1,57 milliarder kroner) i støtte til pakistanerne.

Nauert siger, at det seneste tiltag betyder, at også anden sikkerhedspolitisk støtte suspenderes, men uden at gå i detaljer.

USA siger, at Pakistan kan modtage den militære støtte, hvis det slår beslutsomt ned på ekstreme grupper som Haqqani-netværket og Taliban i Afghanistan.

Præsident Donald Trump kalder Pakistan et fristed for terrorister.

Trump rasede nytårsdag mod sine forgængeres støtte til det sydasiatiske land.

Ifølge den amerikanske præsident har USA "i dumhed" sendt over 33 milliarder dollar i hjælp til Pakistan over de seneste 15 år.

- De har givet os intet andet end løgne og dobbeltspil igen. De betragter vore ledere som fjolser, skrev Trump på Twitter med tilføjelsen: "ikke længere".

Det amerikanske udenrigsministerium siger, at det har placeret Pakistan på en særlig liste, som indebærer, at landet bliver fulgt nøje i Washington.

USA og Pakistan blev allierede under den kolde krig. Men forholdet er kølnet betydeligt det seneste år, mens amerikanerne har ført krig i regionen.

Det er ikke første gang, at præsident Trump og Pakistans regering strides på ord.

I august sidste år vedtog Pakistans nationalforsamling en resolution, der fordømte Trumps beskyldninger mod landet.

Trump havde dengang sagt, at pakistanerne forlænger krigen i Afghanistan og dækker over kriminelle. Udtalelserne blev kaldt "fjendtlige" og "truende".Det medførte en neddrosling af de diplomatiske forbindelser.

Amerikanske embedsmænd frygter, at et direkte brud mellem USA og Pakistan vil destabilisere Afghanistan.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.