Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA indfører nye sanktioner mod navngivne russere og virksomheder

Det russiske internet research agentur er blandt de enheder, som rammes af nye amerikanske sanktioner.

Det russiske internet research agentur er blandt de enheder, som rammes af nye amerikanske sanktioner. Foto: Kirill Kudryavtsev
Det russiske internet research agentur er blandt de enheder, som rammes af nye amerikanske sanktioner. Foto: Kirill Kudryavtsev

USA indfører flere sanktioner mod en række navngivne russere og virksomheder og organer - blandt andet det russiske internet research agentur, siger det amerikanske finansministerium.

Sanktionerne skyldes russisk indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp, som en række efterretningstjenester i USA har påpeget. Desuden oplyser USAs myndigheder ifølge New York Times, at sanktionerne også er et svar på andre cyberangreb i USA og et forsøg på hacke sig ind i USAs energisystem. Det er det mest omfattende indgreb mod Rusland, siden Donald Tump trådte til som præsident.

En højtstående kilde i præsident Donald Trumps administration siger, at Ruslands opførsel i det internationale samfund er foruroligende.

»USAs kamp for at gennemtvinge forandring er ikke forbi,« hedder det.

Den russiske forretningsmand Evgeny Prigosjin er blandt de i alt 19 personer, som er omfattet af de nye sanktioner.

13 af de 19 sanktionsramte er russere, som er tiltalt af den særlige efterforsker Robert Mueller, som er ved at undersøge russiske statsborgeres indblanding i den amerikanske præsidentvalgkamp.

Også tre russiske selskaber er tiltalt.

De tiltalte beskyldes for at have brudt den amerikanske lovgivning for at kunne udøve indflydelse på det amerikanske valg og den politiske proces.

Anklageskriftet, der er 37 sider langt, omfatter sammensværgelse, bedrageri på internettet og groft identitetstyveri.

De amerikanske myndigheder har oplyst, at nogle af de tiltalte russere har udgivet sig for at være amerikanske statsborgere og kommunikeret med personer i Trumps kampagnestab.

De tiltalte organiserede også politiske møder under valgkampen.

Moskva forbereder en reaktion på de amerikanske sanktioner. Den russiske viceudenrigsminister Sergej Rjabkov siger, at et modsvar kommer hurtigt.

- Vi ser på dette med sindsro. Vi er begyndt at forberede modforanstaltninger, siger Ryabkov, som hævder, at det amerikanske udspil kommer netop nu, fordi der er præsidentvalg i Rusland søndag.

Ruslands præsident Vladimir Putin siger, at de russere, der i USA er anklaget for indblanding i den amerikanske valgkamp ikke har forbindelse til den russiske ledelse.

- Hvad så, hvis de er russere? Der er 146 millioner russere. Hvad så? Jeg er ligeglad. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. De repræsenterer ikke den russiske stat, siger den 65-årige præsident.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.