Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

USA holder facaden over for Saudi-Arabien - men under overfladen lurer problemerne

Kong Abdullah er død og USA ånder lettet op over, at afløseren er en person, der vil fortsætte alliancen med USA

Liget af den tidligere saudiarabiske kong Abdullah bæres gennem Riyadh fredag.
Liget af den tidligere saudiarabiske kong Abdullah bæres gennem Riyadh fredag.

WASHINGTON: Realpolitik, hedder det, når man lukker øjnene for en række ubehagelige kendsgerninger i stedet for at sige tingene ligeud. Sådan er forholdet mellem USA og Saudi-Arabien, der i den grad har været præget af en praktisk indstilling til mange af de kriser, der udspiller sig i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien bestemt ikke har stået på USAs side hver eneste gang, men hvor USA har valgt en alliance med oliestaten for i det mindste at have en magtfuld og rig ven i området.

En ting har de dog været enige om, og det er, at Islamisk Stat skal bekæmpes. Men selv denne sandhed er fyldt med selvmodsigelser. For en stor del af de penge, der går til at finansiere Islamisk Stat, Al Nusra, Taleban og Al Qaeda, kommer fra ivrige sponsorer i Saudi-Arabien, som den afdøde kong Abdullah ikke havde tænkt sig at lægge sig ud med. Det mest kendte eksempel er terroraktionerne den 11. september 2001 mod New York og mod Washington D.C.,hvor 15 af de 19 terrorister kom fra Saudi-Arabien.

Problemet med Saudi-Arabien var så udtalt, at den rapport, som en amerikansk kommission har afleveret om baggrunden for terroraktionen, mangler 29 sider og handler angiveligt om, hvad Saudi-Arabien vidste, og hvad de måske ikke vidste. De 29 sider er endnu ikke offentliggjort og er genstand for en intens diskussion i USA om det reelle allianceforhold mellem de to lande.

Men Saudi-Arabien har også i en lang række andre kriser i Mellemøsten taget skridtet fuldt ud og åbent konfronteret USA med realiteterne set fra den saudiarabiske kong Abdullahs side. Et af eksemplerne er den amerikanske præsident Barack Obamas tilnærmelser til Iran og nedrustningsforhandlingerne med regimet i Teheran.

Saudi-Arabien ser disse forhandlinger som en eklatant fejltagelse på linje med følgerne af invasionen af Irak, hvor iranerne ifølge Saudi-Arabien har fået alt for megen indflydelse gennem deres shiamuslimske allierede i landet. På punktet om forhandlingerne med Iran er Saudi-Arabien enige med Israel, som også stærkt kritiserer USA for denne tilnærmelse. Men Obama holder fast i, at forhandlingerne skal fortsætte til ende, selv om forholdet til de to lande har lidt alvorlig skade under det.

Abdullah så Mellemøsten på en helt anden måde end Obama. Og med ham formentlig også hans efterfølger Salman bin Abdulaziz. For begge er det en kamp på to fronter. Dels mod Iran for at holde shiamuslimsk indflydelse ude og dels mod sunnimuslimske terrorister, som kan true kongen og hans familie.

For selv om Abdullah og hans store familie forsøgte at kontrollere de mere ekstreme wahabister i landet, så er også det præget af realpolitik. Så længe denne forståelse internt i Saudi-Arabien er der om, at kongenhuset er urørligt, sålænge vil kongen og hans familie primært koncentrere sig om Iran og den shiamuslimske trussel og lukke øjnene for, at der er nogle i Saudi-Arabien, der kører et dobbeltspil i forhold til terrororganisationerne.

Set fra Saudi-Arabiens synspunkt er Mellemøsten farligere end nogensinde. Internt er der masser, som modarbejder kongehuset. Eksterne er shiamuslimerne i offensiven undtagen i Syrien. Irak er ifølge saudiaraberne i hænderne på shiamuslimer i den sydlige del af landet og i hovedstaden Bagdad. I Yemen er shiamuslimerne i offensiven og truer den sunni-muslimske regering. Og Saudi-Arabiens buffer mod iranerne, Iraks Saddam Hussein, er forlængst væk og hans sunni-muslimske indflydelse i landet er forlængst reduceret til små enklaver i midten og i den vestlige del af Irak.

Dertil kommer, at Saudi-Arabien er usikker på Barack Obama. Han fejlede med at støtte den siddende egyptiske præsident Hosni Mubarak under det arabiske forår, hvilket de havde foventet. De fattede ikke, hvad der skete, da Obama lod Syriens præsident Bashar al-Assad slippe, efter at han havde brugt kemiske våben mod sine egne. Og forholdet til Iran ved forhandlingsbordet er en gåde for den saudiarabiske realpolitik.

Foreløbig sker der givetvis ikke store ændringer i forholdet efter Abdullahs død. Den nye konge ønsker fortsat et forhold til USA. Men forholdet er på trods. Og fyldt med sprængfarlige konflikter, som kan eksplodere hver dag, det skal være.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.