Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA hjælper filippinsk militær i islamistbesat by

I flere uger har den filippinske by Marawi været besat af militante islamister. USA har sendt specialstyrker.

Specialpoliti ved en vejspærring i Marawi city i de sydlige Filippinene, hvor amerikanske specialstyrker er sat ind for at hjælpe filippinsk militær med at vriste den besatte by fra militante islamister. Reuters/Romeo Ranoco
Specialpoliti ved en vejspærring i Marawi city i de sydlige Filippinene, hvor amerikanske specialstyrker er sat ind for at hjælpe filippinsk militær med at vriste den besatte by fra militante islamister. Reuters/Romeo Ranoco

Amerikanske specialstyrker er sat ind for at hjælpe filippinsk militær med at vriste den besatte by Marawi fra militante islamister.

Det oplyser en talsperson fra den amerikanske ambassade i Manila, der af sikkerhedsårsager ikke vil gå i detaljer med den amerikanske indsats.

De militante islamister, som er erklærede tilhængere af Islamisk Stat, har siden slutningen af maj besat byen, der ligger på den sydlige store ø Mindanao.

Det filippinske militær har med både soldater på jorden og luftangreb forsøgt at fordrive de militante islamister, som har forskanset sig i boligkvarterer og holder adskillige civile som gidsler.

Kampene har fået den filippinske præsident, Rodrigo Duterte, til at erklære undtagelsestilstand for hele øen Mindanao. Øen udgør op mod en tredjedel af Filippinerne og er hjemsted for 20 millioner mennesker.

Gruppen siges at have indgået alliancer med andre ekstremistgrupper i regionen. Mange af oprørerne kæmper med stjålne våben og en hel del undvegne fængselsfanger er blandt dem, oplyser militæret.

Maute-gruppen, som er erklæret tilhænger af af den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat i Syrien og Irak, har ydet uventet stor modstand i hjertet af byen Marawi trods daglige bombeangreb fra militærets side.

Hæren siger lørdag, at det har fået mange efterretninger, som tyder på, at to brødre, der leder Maute-gruppen, begge er blevet dræbt under de seneste slag.

- Vi er stadig ved at analysere og venter på at få det bekræftet, siger militærets talsmand, oberst Jo-Ar Herrera, som lørdag holdt pressekonference i Marawi City.

Militæret har optrappet med flere fly, som støtter angrebshelikoptere og landstyrker i området. Oprørerne kontrollerer under en tiendedel af byen, lyder det fra militæret.

Duterte har omtalt tabene for hæren i Marawi som meget store.

- Militæret er den invaderende styrke, og oprørerne har længe ventet og forberedt sig på, at det kom, siger Duterte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.