Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA frygter, at Rusland har pillet ved beviser på kemisk angreb

Ifølge organisationen mod kemiske våben, OPCW, forhindrer Rusland og Assad-regimet adgang til Douma, hvor et formodet kemisk angreb fandt sted sidste weekend.

Krisemøde i organisation mod kemiske våben er begyndt med anklager om svindel med beviser.
Krisemøde i organisation mod kemiske våben er begyndt med anklager om svindel med beviser.

Rusland har muligvis pillet ved eventuelle beviser for, at der er foregået et kemisk angreb i den syriske by Douma nær Damaskus.

Sådan lyder en anklage fra en amerikansk udsending ved et krisemøde mandag i Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udsendingen er anonym, og det står ikke klart, hvor Reuters har oplysningen fra.

Anklagerne drejer sig om et formodet kemisk angreb i Douma 7. april, der kostede over 40 mennesker livet.

Allerede lørdag ankom OPCWs mission til Damaskus med henblik på at tage til Douma, der ligger øst for hovedstaden. Ifølge planen skulle holdet søndag tage til Douma.

Men de udsendte har tilsyneladende mandag eftermiddag ikke fået adgang endnu. Den britiske OPCW-delegation skriver på Twitter, at Rusland og det syriske regime ikke vil lukke dem ind.

»Uhindret adgang er essentiel. Rusland og Syrien må samarbejde,« fremgår det af tweetet.

Reuters melder videre, at den amerikanske udsending har luftet bekymring for, at brugen af kemiske våben vil stige.

OPCW er baseret i Haag i Holland. Organisationens formål er ifølge AFP at implementere den konvention om kemiske våben, der trådte i kraft i 1997.

Siden 2014 har organisationen haft såkaldte fact finding-missioner i Syrien.

Organisationen blev i 2013 belønnet med Nobels fredspris for sit arbejde. Året efter forsøgte organisationen at få fjernet det syriske regimes kemiske våbenlagre.

OPCWs hold i Damaskus har haft møder med repræsentanter fra det syriske regime. Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at den russiske udsending har »svoret« ikke at blande sig i OPCWs undersøgelser.

Oprørerne i Douma har siden angrebet accepteret et tilbud om at blive evakueret fra området mod at overgive kontrollen med byen til regimets styrker.

Såfremt der findes indikationer på brug af kemiske våben, har holdet dog ikke mandat til at udpege, hvem der har brugt dem.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.