Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA frikender nu Kina for valutamanipulation

USA's finansministerium melder officielt ud, at det ikke vurderer, at Kina manipulerer landets valuta.

Trods megen bulder og brag fra USA's præsident, Donald Trump, om, at Kina snyder USA, når det kommer til handel og valutaer, siger USA's finansministerium fredag aften, at Kina ikke har manipuleret med sin valuta.

Det skriver flere nyhedsbureauer, deriblandt Reuters.

Det er seneste udmelding i den nedtrapning af konflikten mellem USA og Kina, der er sket, siden den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i USA i sidste uge.

Den officielle udmelding kommer, to dage efter at præsident Donald Trump sagde noget lignende til flere medier.

Under sin valgkamp, og helt frem til starten af april var Donald Trump ellers meget bastant i sin holdning til Kina og landets valuta.

- Når man taler om valutamanipulation, når man taler om devalueringer, så er de verdensmestre, sagde præsidenten så sent som 2. april.

Under sin valgkamp var Donald Trump endnu mere ligefrem.

Han varslede blandt andet straftold mod Kina og beskyldte landet for at holde kursen på sin valuta kunstigt lavt for at få en handelsfordel over for USA.

- Kina er en valutakursmanipulator. Hvad de har gjort mod os ved at manipulere deres valuta er sørgeligt, sagde han i oktober i en tale i delstaten Pennsylvania.

Den første rapport udført af USA's finansministerium under Donald Trump frikender dog Kina for anklagerne.

Kina bliver dog sammen med Japan, Sydkorea, Taiwan, Tyskland og Schweiz dog fortsat holdt på en observationsliste over lande, USA mistænker for at holde deres valutaer kunstigt lave.

Fredagens rapport opfordrer samtidig til, at Tyskland og Kina gør mere for at mindske deres handelsoverskud med USA.

Under sin kampagne lovede Donald Trump et opgør med frihandelsaftaler, han anser for at være ugunstige for USA.

Han sagde derudover, at han ville indføre en straftold på import, så det blev lettere for amerikanske selskaber at konkurrere i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.