Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA fordømmer autoritær magtovertagelse i Venezuela

Det amerikanske udenrigsministerium mener, at Maduros omstridte forfatningsråd opererer uden for loven.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er ved at køre sig selv i stilling som diktator i det kriseramte land, mener hans kritikere. Reuters/Ueslei Marcelino/arkiv
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er ved at køre sig selv i stilling som diktator i det kriseramte land, mener hans kritikere. Reuters/Ueslei Marcelino/arkiv

Caracas. USA fordømmer på det kraftigste, at Venezuelas nye forfatningsråd har godkendt et dekret, der giver rådet lovgivende magt.

Det fremgår af en erklæring fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver Reuters.

- Denne magtovertagelse er designet til at erstatte den demokratisk valgte nationalforsamling med en autoritær komité, der er opererer uden for loven, lyder det i erklæringen.

Hidtil har det kun været parlamentet i landet - som er domineret af oppositionen - der har haft den lovgivende magt.

Det ændrede en afstemning i præsident Nicolas Maduros omstridte forfatningsråd fredag ved.

Parlamentet nægter imidlertid at anerkende forfatningsrådets beslutning om at tildele sig selv den lovgivende magt.

"Nationalforsamlingen, det internationale samfund og folket vil ikke respektere beslutningen om at annullere" parlamentets kræfter, skrev parlamentet i et opslag på Twitter fredag.

Forfatningsrådets overtagelse af den lovgivende magt har udløst udbredt international fordømmelse fra en række lande, der løbende har kritiseret præsident Nicolas Maduro.

Fredagens afstemning betyder, at kongressens i forvejen begrænsede magt bliver udhulet helt.

Blandt forfatningsrådets første gøremål var at fjerne landets rigsadvokat, Luisa Ortega Diaz, fra posten. Hun havde siden marts været en af præsident Maduros mest åbenmundede kritikere.

Fredag slog hun igen mod præsidenten ved at hævde, at Nicolas Maduro er involveret i en stor korruptionsskandale omring det brasilianske entreprenørfirma Odebrecht.

- De er meget nervøse og ængstelige, fordi de ved, at vi kender detaljerne om samarbejdet, om beløbene og om hvem, der blev rige. Den efterforskning inkluderer Nicolas Maduro, siger den nu tidligere rigsadvokat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.