Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA erkender 100 civile drab - og kalder det uforsætligt

Et amerikansk luftangreb ramte i marts et IS-våbenlager. Følgeeksplosion kostede flere end 100 civile livet.

TOPSHOT - A general view shows a leaning minaret and Nouri Mosque in the Old City of Mosul on May 24, 2017, during the ongoing offensive to retake the area from Islamic State (IS) group fighters. / AFP PHOTO / Ahmad al-Rubaye
TOPSHOT - A general view shows a leaning minaret and Nouri Mosque in the Old City of Mosul on May 24, 2017, during the ongoing offensive to retake the area from Islamic State (IS) group fighters. / AFP PHOTO / Ahmad al-Rubaye

Washington D.C.. Mindst 105 civile blev dræbt i forlængelse af et amerikansk luftangreb i den irakiske by Mosul i marts.

I en undersøgelsesrapport fra det amerikanske militær slås det fast, at et amerikansk bombeangreb 17. marts ikke i sig selv dræbte de mange civile.

Luftangrebet forårsagede "uforsætligt" en ny eksplosion, og den førte til, at en bygning styrtede sammen, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det kostede flere end 100 civile livet.

Den anden eksplosion blev udløst, da en amerikansk bombe ramte et våbenlager tilhørende Islamisk Stat (IS).

- Den anden eksplosion udløste et sammenbrud i konstruktionen, som dræbte to IS-soldater og 101 civile, som gemte sig på nederste etage i bygningen, forklarer brigadegeneral Matt Isler fra rapporten.

Også fire civile i en nabobygning mod vest blev dræbt.

- Yderligere 36 civile, som menes at have opholdt sig ved bygningen, har man ikke overblik over, uddyber Isler ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske generalløjtnant Steve Townsend har tidligere sagt, at USA "sandsynligvis havde en rolle" i de mange dødsfald.

Der herskede på et tidspunkt tvivl om, hvorvidt IS bar ansvaret for eksplosionerne.

USA har sagt, at man hen over foråret har intensiveret luftangrebene i både Irak og Syrien i bestræbelserne på at nedkæmpe og presse IS.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.