Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA er bekymret over Kinas og Ruslands våbensystemer

Kina udvikler langtrækkende missiler, der er hurtigere end lydens hastighed, siger amerikansk general.

Kina udvikler langtrækkende missiler, der er hurtigere end lydens hastighed, siger amerikansk general.
Kina udvikler langtrækkende missiler, der er hurtigere end lydens hastighed, siger amerikansk general.

Rusland er ikke alene om at udvikle avancerede våben, Kina gør det samme, siger lederen for USAs militære efterretningstjeneste DIA, general Robert Ashley.

»Kina udvikler langtrækkende missiler, og enkelte af dem er hurtigere end lydens hastighed. Kineserne udvikler også langtrækkende bombefly med atomvåbenkapacitet,« siger Ashley, som tirsdag talte i Senatets forsvarsudvalg.

»Udviklingen af overlydsvåben vil revolutionere krigsførelse, fordi det er våben, som kan ramme langt hurtigere og med større ildkraft,« siger Ashley.

Han tilføjer, at Kina udvikler stadigt mere avancerede sprænghoveder til ballistiske missiler og hypersoniske fly og luftfartøjer, hvor der eksperimenteres med at forsøge at omgå raketforsvarssystemer.

Rusland vækker også bekymring i Pentagon, ikke mindst fordi præsident Vladimir Putin i sidste uge pralede med nye atomvåben.

Putin nævnte missiler, som er op til 20 gange hurtigere end lydens hastighed.

Som reaktion på USAs raketskjold har russerne blandt andet lanceret store interkontinentale raketter og nye typer af torpedoer.

»Ingen af disse våben vil kunne stoppes af eksisterende raketskjold,« siger Putin.

Et af de nye interkontinentale ballistiske missiler, som kaldes Sarmat, skal være bedre end dets forgængere både med hensyn til rækkevidde og antallet af sprænghoveder.

Den russiske ledelse har dog gjort det klart, at Rusland ikke har nogen intentioner om at øge dets forsvarsbudget.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.