Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA: dansk ja til Nord Stream 2 vil undergrave EUs stabilitet

Når den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, senere mandag er vært for et møde med sin danske kollega, Anders Samuelsen, vil han sandsynligvis gentage budskabet fra sit besøg i Polen forleden: Ruslands planlagte rørledning gennem dansk farvand er en trussel mod Europa.

Når USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, mandag mødes med sin danske kollega, Anders Samuelsen, vil han få en med amerikanske øjne god nyhed: Danmark vil bruge flere penge på krudt og kugler i forsvaret. Mere bekymrende for Tillerson er det, at Danmark fortsat ikke kan love USA, at det bliver et nej til Ruslands planlagte gasledning gennem dansk farvand.
Når USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, mandag mødes med sin danske kollega, Anders Samuelsen, vil han få en med amerikanske øjne god nyhed: Danmark vil bruge flere penge på krudt og kugler i forsvaret. Mere bekymrende for Tillerson er det, at Danmark fortsat ikke kan love USA, at det bliver et nej til Ruslands planlagte gasledning gennem dansk farvand.

Ruslands kommende naturgasrørledning Nord Stream 2, som efter planen skal gå gennem dansk farvand ud for Bornholm, vil true stabiliteten i Europa.

Det fastslår USAs udenrigsminister, Rex Tillerson.

»Vi mener, at den vil undergrave Europas energisikkerhed og stabilitet,« advarer Tillerson.

Advarslen, der blev understreget lørdag, da Rex Tillerson besøgte Polen, er et vink med en vognstang til udenrigsminister Anders Samuelsen, som i dag mødes til politiske drøftelser med Tillerson i Washington.

»Ligesom Polen er USA i mod Nord Stream 2-rørledningen,« lyder det klare budskab fra den amerikanske udenrigsminister, som dog næppe kan få en lige så klar udmelding fra sin danske gæst.

Djævelsk dilemma

Anders Samuelsen og den øvrige regering er fanget i et djævelsk dilemma: Skal den følge USA og sige nej til at lade Nord Stream 2 passere dansk farvand, eller skal Danmark læne sig op ad vore store nabo, Tyskland, der støtter det russiske gasprojekt.

Kritikerne af USAs indblanding i Nord Stream 2 - herunder den russiske regering - mener, at amerikanerne reelt ønsker at promovere deres egen gaseksport i Europa. Og der er allerede lande - herunder Polen - der af politiske grunde foretrækker at blive forsynet med amerikansk gas, der i givet fald skal sejles hele vejen over Atlanten.

Splittet opposition

Men den danske regering er med et enigt Folketing i ryggen indtil videre kommet USA delvist i møde med en ny lov, der gør det muligt at sige nej til Nord Stream 2 og lignende rørledninger med henvisning til udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn.

Hidtil har det kun været muligt at inddrage miljøhensyn og sikkerhedshensyn, når Danmark skal  tage stilling til, om energiselskaber skal have lov at nedlægge elkabler og rørledninger på dansk søterritorie.

I 2009 gav den tidligere VK-regering tilladelse til anlægget af Nord Stream 1, som transporterer gas fra Rusland til Tyskland, men på grund af de vestlige regeringers stærkt forværrede forhold til Rusland i de seneste år, ligger det altså ikke lige på den flade, at Danmark vil sige ja til Nord Stream 2.

Mens Socialdemokratiet allerede har meldt ud, at Danmark skal sige njet, så mener Dansk Folkeparti ikke, at det er et problem at sige ja.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.