Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Breaking news

USA angriber syriske regeringsstyrker med krydsermissiler

Et amerikansk luftangreb er blevet lanceret i Syrien få dage efter et formodet giftgasangreb i landet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger natten til fredag dansk tid, at nedslagtningerne og blodsudgydelserne i Syrien må stoppe. Scanpix/Woody Paschall
Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger natten til fredag dansk tid, at nedslagtningerne og blodsudgydelserne i Syrien må stoppe. Scanpix/Woody Paschall

Washington D.C.. USA har affyret flere end 50 Tomahawk-krydsermissiler mod en syrisk luftbase nær byen Homs i Syrien.

Det sker som reaktion på det, som amerikanerne mener er den syriske regerings brug af kemiske våben i et angreb i Idlib-provinsen tirsdag.

Det oplyser embedsmænd fra det amerikanske hær ifølge NBC News natten til fredag dansk tid.

Missilerne blev affyret fra to flådefartøjer i Middelhavet.

Målet var en luftbase, der er kontrolleret af det syriske regime.

Ifølge amerikanerne var det fra netop denne base, at syriske regeringsstyrker tirsdag lancerede et giftgasangreb mod Idlib.

Tidligere torsdag sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at "noget skal ske" med Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Udmeldingen kom i kølvandet på det formodede giftgasangreb tirsdag. Mindst 86 mennesker mistede livet, herunder mindst 30 børn.

- Jeg synes, at det, der skete i Syrien, er en skændsel mod menneskeheden. Han (Assad) er der, og jeg formoder, at han styrer tingene, så noget skal ske, sagde Trump.

Samtidig understregede USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, torsdag, at der vil komme et "passende svar" fra USA efter det dødelige angreb i Syrien tirsdag.

- Assads rolle i fremtiden er usikker. Og med de handlinger, han har gjort, kan det se ud, som om der ikke er nogen rolle for ham i at lede det syriske folk, lød det fra Tillerson.

Luftangrebet er det første direkte militære skridt, som USA har taget over for præsident Bashar al-Assad i den seks år lange borgerkrig i Syrien.

Den amerikanske regering begyndte at lancere luftangreb i Syrien i september 2014 under præsident Barack Obama som en del af en koalition mod Islamisk Stat.

Men hidtil har amerikanerne kun målrettet den militante gruppe og ikke syriske regeringsstyrker.

Tidligere torsdag advarede Ruslands fungerende FN-udsending, om at det kan få negative konsekvenser, hvis USA gennemfører militære angreb i Syrien.

- Vi er nødt til at tænke på de negative konsekvenser, hvis en militær aktion fandt sted, og alt det ansvar, der ville hvile på skuldrene af dem, der indledte en så tvivlsom og tragisk handling, sagde FN-udsendingen, Vladimir Safronkov, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.