Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USA advarer mod indblanding i Libanons krise

Den amerikanske udenrigsminister: Jeg er blevet forsikret om, at Libanons afgåede regeringschef er på fri fod.

Arkivfoto. Den amerikanske udenrigsminister: Jeg er blevet forsikret om, at Libanons afgåede regeringschef er på fri fod.
Arkivfoto. Den amerikanske udenrigsminister: Jeg er blevet forsikret om, at Libanons afgåede regeringschef er på fri fod.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, advarer andre lande mod at bruge Libanon i en såkaldt "stedfortræder-konflikt", hvilket er en henvisning til Irans og Saudi-Arabiens tiltagende rivalisering i Mellemøsten.

Udtalelsen kommer efter en optrappet retorik fra blandt andre lederen for Hizbollah, Sayyed Hassan Nasrallah, fredag sagde, at Saudi-Arabien har erklæret krig mod Libanon.

Han hævder, at den afgåede libanesiske premierminister Saad al-Hariri holdes tilbage i Saudi-Arabien mod sin vilje.

»Lad os sige tingene, som de er: Manden er tilbageholdt i Saudi-Arabien, og han har indtil dette øjeblik forbud mod at vende hjem til Libanon,« siger Nasrallah.

»Det er indlysende, at Saudi-Arabien og saudiske embedsmænd har erklæret krig mod Libanon og mod Hizbollah i Libanon«, siger han.

Hizbollah er tæt allieret med Iran.

Tillerson siger, at han er blevet forsikret om, at Hariri er på fri fod.

Saudi-Arabien har ifølge iagttagere øjensynligt fremtvunget et sammenbrud i Libanons regering, der omfattede Hizbollah, ved at presse den libanesiske premierminister til at gå af.

Hariri meddelte for en uge siden under et besøg i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh, at han trådte tilbage.

»Der er ikke nogen legitim plads eller rolle i Libanon til udenlandske kræfter, militser eller væbnede grupper ud over de legitime sikkerhedsstyrker under den libanesiske stat,« siger Tillerson i en erklæring, der understreger USA's støtte til Libanons uafhængighed.

Tillerson opfordrer den afgåede premierminister til at vende tilbage til Libanon og rede trådene ud, så regeringen igen kan styre landet.

Reaktionen fra Tillerson kommer sent - seks dage efter krisen opstod. Det har øget kritikken af USA for at være uden en overordnet strategi for Mellemøsten.

Hizbollah er den største politiske kraft i Libanon. Det er en shiamuslimsk bevægelse, der er allieret med Iran.

Frankrigs udenrigsministerium har også udsendt en erklæring, hvor det hedder, at Hariri bør have bevægelsesfrihed og frihed til at virke som politisk leder i sit land.

Frankrig har tætte bånd til Libanon, som tidligere var fransk koloni. Hariri har også tilknytning til Frankrig, hvor han boede fra 2011 til 2014 af frygt for sin sikkerhed.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.