Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uregelmæssigheder i udstødningen fundet hos 16 bilmærker

I test af udstødningsgasser er der fundet uregelmæssigheder hos 16 bilmærker, herunder hos Hyundai og Nissan.

København: I en test af udstødningsgasser har tyske myndigheder fundet uregelmæssigheder hos i alt 16 bilmærker. Det fortæller Tysklands transportminister, Alexander Dobrindt, fredag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det drejer sig ifølge ministeren om Volkswagen, Audi, Mercedes, Opel, Porsche, Renault, Alfa Romeo, Chevrolet, Darcia, Fiat, Hyundai, Jaguar, Jeep, Land Rover, Nissan og Suzuki.

Testen er blevet sat i værk, efter at de amerikanske miljømyndigheder sidste år afslørede, at dieselbiler fra de tyske VW-fabrikker viste vidt forskellige tal, når udstødningen blev målt i laboratorier og på landeveje.

Volkswagen har erkendt at have snydt med softwaren, og sagen er blevet kaldt den største skandale nogensinde inden for bilbranchen, hvor 11 millioner VW-biler anslås at være udstyret med snydesoftware.

Tidligere fredag kom det frem, at tyske bilfabrikker tilbagekalder 630.000 dieselbiler i Europa på grund af problemer med udstødningsgasser.

Her kom det frem, at det blandt andet gælder biler fra Audi, Mercedes, Volkswagen, Opel og Porsche.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.