Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ungarns Orbán advarer om sovjetisering af EU

60 år efter oprør mod Sovjetunionen opfordrer Ungarns premierminister til at værne om nationalstaten.

Budapest. Det ungarske folk er nødt til at værne om nationalstaten og gardere sig mod "sovjetiseringen" af EU.

Sådan lyder budskabet fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, søndag i forbindelse med markeringen af 60-året for det antikommunistiske oprør i landet i 1956. Opstanden endte med at koste tusindvis af mennesker livet.

- Personer, der elsker deres frihed, er nødt til at redde Bruxelles fra sovjetisering. Fra folk, der ønsker at fortælle os, hvem vi skal leve sammen med i vores land, siger Orbán foran en jublende folkemængde i Ungarns hovedstad, Budapest.

Premierministeren er kendt som en stor EU-kritiker. Særligt på migrationsområdet er Orbán modstander af beslutninger, der er blevet truffet af de andre medlemslande.

Ungarn har blandt andet opstillet hegn ved sin sydlige grænse. Desuden har Orbán arrangeret en folkeafstemning om EU's flygtningekvoter. Den blev efterfølgende erklæret ugyldig, fordi for få mødte op for at stemme.

- Vi ønsker at være en europæisk nation, ikke en nationalitet i Europa, siger Orbán i søndagens tale og lægger også vægt på vigtigheden af kristne traditioner.

- Vi lever med arven fra 1956, og vi kan ikke tillade Europa at ødelægge sine rødder, der gjorde det stort og hjalp os med at overleve Sovjets undertrykkelse. Der er intet frit Europa uden nationalstaterne og de tusinde års visdom fra kristendommen, lyder det videre.

Polens præsident, Andrzej Duda, var æresgæst ved søndagens højtidelighed. Han lover støtte til ungarerne.

- I kan regne med Polen. Vi marcherer sammen i de sværeste øjeblikke, siger Duda.

Der udbrød på et tidspunkt slåskampe mellem Orbáns støtter og modstandere, som larmede under talen. Det er uklart, hvor slemt disse personer kom til skade.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.