Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ung dansker måtte vende om 250 meter fra Everests top

En storm har sat en stopper for Rasmus Kraghs færd mod toppen af verdens højeste bjerg uden kunstig ilt.

-Arkiv- Dansker forsøger solo-bestigning af verdens højeste bjerg og uden kunstig ilt. Den 27-årige Rasmus Kragh vil forsøge at komme i et eksklusivt selskab på mindre end ti personer ved at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, på 8848 meter alene og uden brug af kunstig ilt - og fra bjergets nordside i Tibet, som er mere isoleret, teknisk krævende og koldere end den nepalesiske side. Rasmus Kragh har bebudet et topforsøg 22. maj. - - - - . (Foto: PRAKASH MATHEMA/Scanpix 2017)
-Arkiv- Dansker forsøger solo-bestigning af verdens højeste bjerg og uden kunstig ilt. Den 27-årige Rasmus Kragh vil forsøge at komme i et eksklusivt selskab på mindre end ti personer ved at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, på 8848 meter alene og uden brug af kunstig ilt - og fra bjergets nordside i Tibet, som er mere isoleret, teknisk krævende og koldere end den nepalesiske side. Rasmus Kragh har bebudet et topforsøg 22. maj. - - - - . (Foto: PRAKASH MATHEMA/Scanpix 2017)

Rasmus Kragh, der forsøgte at nå toppen af Mount Everest som den første dansker uden kunstig ilt, er vendt om 250 meter fra toppen.

Det skriver han på sin facebookside:

»Kort besked her fra bjerget. Var nødt til at vende om 250 meter før toppen på grund af en storm. En svær beslutning, men den eneste rigtige. I får en update senere. Lige nu er mit fokus at komme sikkert ned. Rasmus.«

27-årige Rasmus Kragh satte sig for omkring halvandet år siden målet om at bestige verdens højeste bjerg helt alene og uden kunstig ilt.

Ruten skulle gå op ad bjergets nordside i Tibet, som er mere isoleret, krævende og koldere end den nepalesiske side.

Mandag ved 20-tiden dansk tid er det usikkert, præcis hvor Rasmus Kragh befinder sig. Bjergbestigerens kæreste skriver på Facebook, at han har sendt beskeden hjem til Danmark via en satellittelefon.

Som forberedelse til at klare turen op ad Everest besteg Rasmus Kragh verdens 8. højeste bjerg, Manaslu i Nepal, og verdens 6. højeste bjerg, Cho Oyu i Himalaya. Han nåede begge toppe alene og uden brug af kunstig ilt.

Bjergbestigeren valgte at tage turen, fordi det kun er lykkedes få at nå bjergets tinde alene og uden kunstig ilt.

Det fortalte Michael Møllegaard, der er en del af projektet "Viborg på Toppen" og medarrangør af turen, søndag.

»Han gør det, fordi det ikke er noget, ret mange andre har gjort. Rasmus er en, som godt kan lidt at udfordre sig selv og prøve sine grænser af,« sagde han til Ritzau.

»Rasmus' ønske og ambition har været at bestige bjerget så ægte som muligt uden hjælpemidler som kunstig ilt.«

Hvis Rasmus Kragh havde nået toppen af det 8848 meter høje bjerg, var han blevet det første danske medlem af et eksklusivt selskab på færre end ti personer, der har klaret turen til toppen uden hjælp og kunstig ilt.

I alt har 17 danskere besteget Mount Everest siden 1995, hvor den første nåede toppen. Der har ikke været en dansker helt oppe siden 2014.

Dette års ekspeditioner mod toppen har indtil videre været udfordret af dårligt vejr og kraftig vind, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alene denne weekend har fire personer mistet livet.

Der har været dødsfald på begge sider af bjerget, skriver den amerikanske blogger og bjergbestiger Alan Arnette i en opdatering.

»Mens der er få detaljer omkring dem, ser det ud til, at dødsfaldene hang sammen med højden og ikke vejret.«

Den nuværende sæson slutter i maj. Nepal har givet 371 bjergbestigere lov at forsøge sig mod toppen. Knap 200 af dem har taget turen op ad nordsiden fra Tibet, skriver Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.