Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ulykke i skotsk forlystelsespark: Rutsjebanevogn styrtede 10 meter ned

En vogn fuld af børn og unge er kørt af sporet på en rutsjebane i en skotsk forlystelsespark.

Arkivfoto. Rutsjebanen på billedet er ikke fra forlystelsesparken i Skotland.
Arkivfoto. Rutsjebanen på billedet er ikke fra forlystelsesparken i Skotland.

London. Ni børn er blandt de mindst 11 mennesker, der søndag er kommet til skade, efter en vogn i en rutsjebane kørte af sporet og styrtede 10 meter ned i en forlystelsespark i Skotland søndag. Det oplyser skotsk politi og medier.

Vognen var fyldt op af passagerer, da den kørte af sporet og landede oven på en anden forlystelse, siger øjenvidner til den skotske avis Daily Recorder.

Et øjenvidne oplyser ifølge avisen, at hendes yngre søstre havde været ved rutsjebanen og så en vogn fuld af børn og unge køre af sporet og lande oven på andre vogne i en forlystelse for mindre børn.

På de sociale medier postede flere af forlystelsesparkens gæster billeder fra ulykken.

- Børn og voksne er stadig i vognen med hovedet nedad, skriver Katie Burns, der selv lige havde prøvet en tur i rutsjebanen og gik forbi, netop som vognen styrtede ned.

- Det er som noget i en skrækfilm med børn der græder og alt muligt, skriver hun på Facebook.

Politiet i Lanarkshire oplyser i en meddelelse, at ni børn og to voksne er kørt på skadestuen.

Seks ambulancer og seks brandvogne var hurtigt på stedet efter ulykken, der skete i byen Motherwell, skriver Daily Recorder.

Trods regnvejr var mange mennesker i forlystelsesparken søndag, fordi skolernes sommerferie er begyndt.

Efter ulykken blev parken evakueret af myndighederne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.