Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukrainske soldater skal trænes af danske officerer

Danmark står på Ukraines side i striden med den store nabo Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen i Kiev.

Den ukrainske præsident, Petro Poroshenko, mødtes i går med statsminister Lars Løkke Rasmussen til drøftelser i Kiev. Foto: SERGEY DOLZHENKO / EPA
Den ukrainske præsident, Petro Poroshenko, mødtes i går med statsminister Lars Løkke Rasmussen til drøftelser i Kiev. Foto: SERGEY DOLZHENKO / EPA

KIEV: Danmark udbygger støtten til Ukraine med et mindre militært bidrag. Det sker i form af sprogofficerer, der udsendes til et træningscenter i det vestlige Ukraine.

Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag under et officielt besøg i den ukrainske hovedstad, Kiev.

Foreløbigt vil det danske bidrag begrænse sig til 12 militærtolke. De skal hjælpe med træning og undervisning af ukrainske soldater sammen med omkring 200 canadiske instruktører, der allerede er på plads.

Danmark støtter også fortsat de økonomiske sanktioner mod Rusland, så længe en tidligere indgået fredsaftale om Østukraine ikke er opfyldt, sagde statsministeren.

Det danske besøg kommer, mens blodige kampe igen er blusset op i landets østlige del mellem regeringsstyrker og russisk-støttede oprørere. Konflikten har kostet over 9.100 livet de seneste to år.

»Rusland har ulovligt annekteret Krim og destabiliserer Ukraine. Vi må insistere på, at Ukraines suverænitet respekteres,« sagde Løkke Rasmussen.

Det er første gang en dansk statsminister besøger Ukraine, siden landet blev selvstændigt i 1991. Lars Løkke blev mødt med rød løber og faste håndtryk af den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.

»Hver dag har vi sårede og dræbte ukrainske soldater ved frontlinjen. Det er helt uacceptabelt,« sagde præsidenten.

Han takkede for dansk støtte til en fortsat sanktionskurs over for Rusland.

Lars Løkke blev også den første udenlandske politiker, der mødtes med Ukraines nytiltrådte premierminister Volodymyr Hrojsman.

Den militære konflikt er langt fra Ukraines eneste problem, og på hjemmefronten har Porosjenko længe været under beskydning for at sylte reformer, der skulle gøre op med landets svøbe, den vildtvoksende korruption.

På pressemødet med statsministeren fastholdt Porosjenko, at Ukraines anti-korruptionslove er »en af verdens strammeste.« Ifølge Transparency International er Ukraine det mest korrupte land i Europa.

Danmark har ligesom andre EU-lande bidraget med støtte til reformer af Ukraines retssystem. Det bedste forsvar mod Ruslands forsøg på at destabilisere Ukraine er netop at fortsætte reformerne, sagde Løkke.

»Ukraine er en høj dansk udenrigspolitisk prioritet. Det nye sikkerhedsbillede, vi ser i Europa, med et mere aggressivt Rusland har også en implikation for Danmark,« siger han.

Kan du frygte for en russisk reaktion på en udsendelse af danske officerer?

»Jeg er mere bekymret for de reaktioner, der kommer fra Rusland, hvis vi ikke undlader at ryste på hånden i forhold til den aggression man ser på Krim-halvøen,« siger han.

Blandt andre Storbritannien, USA og Canada bidrager også med træning af ukrainske soldater.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.