Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukrainsk regeringschef tror på Trump som demokratisk leder

USA vil altid bakke op om retfærdighed - og den er på Ukraines side, siger Ukraines premierminister i Nato.

Ukraines premierminister, Volodymyr Grojsman, siger efter et møde torsdag i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, at han har tillid til, at USA også under præsident Donald Trump bakker fuldt op om Ukraine.

- Jeg er overbevist om, at den nye præsident Trump er en leder, og at han altid vil kæmpe for demokrati og demokratiske værdier.

- Jeg er sikker på, at han fortsat vil være en verdensleder. Det har jeg tillid til. USA vil altid bakke op om retfærdighed, og retfærdigheden er på Ukraines side, siger Grojsman.

Den ukrainske regeringsleder har torsdag holdt møde med vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller.

Grojsmans udtalelse kommer som svar på et spørgsmål om, hvorvidt han har tillid til USA's opbakning efter Trumps tilnærmelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og noget modstridende udtalelser om USA's opbakning til Nato.

Ukrainerens besøg i Nato kommer på et tidspunkt, hvor kampene i Ukraine ifølge vicegeneralsekretær Gottemoeller er blusset op til det værste niveau i to år.

Hun henviser til tal fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), der siger, at våbenhvilen på en enkelt dag i sidste uge blev brudt næsten 10.000 gange.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.