Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukrainsk gaschef: Man kan ikke lave kompromiser med Putin

EU-Kommissionens forsøg på et kompromis om den russiske gasrørsledning i Østersøen bliver ikke uventet mødt med ukrainsk modstand. »For at skabe et kompromis skal der eksistere en grundlæggende tillid

Foto: AFP
Foto: AFP

Andreij Kobolijev er ikke sådan at ryste. Som øverste direktør og bestyrelsesformand for det ukrainske gasselskab Naftogaz kører han i pansret bil på arbejde i Kijev. For man er ikke populær, når man som chef har renset ud i gasselskabets ledelse for at få fjernet de personer, som ikke forstår budskabet: Naftogaz skal i fremtiden være et strømlinet selskab uden korruption. Forbilledet er det norske Statoil, der også er statsdrevet, men som skaber vækst og velstand i Norge. De medlemmer af Naftogaz’ ledelse, der ikke forstod det, måtte forlade gasselskabet.

Man kan ikke helt vide, om den 38-årige direktør mener det i spøg, det med den pansrede bil. Men når man tænker på, hvor mange millioner af dollar, som personerne i gasselskaberne har tiltusket sig på uærlig vis i såkaldte »modydelser«, så kan man gætte på, at det ikke har været en let sag at ændre »virksomhedskulturen«.

»Det er som at sige til en person, at du drikker for meget. Det bliver man heller ikke populær på. Det er ikke korruptionen i sig selv, der var problemet. Det sker over alt i verden, også i Danmark. Det er accepten af korruption, der er problemet. Tolerancen over for korruption. At folk betragter det som normen. Derfor startede jeg med at fyre hele ledelsen,« siger Kobolijev, der overtog styringen af gasselskabet i 2014. Ingen i branchen kendte ham. Og det var en fordel. For der var nok at rydde op i.

Han er i Danmark for at overbevise om, at det kan betale sig at sige nej til den russiske gasrørsledning – North Stream 2 – der efter planen skal supplere den hidtidige rørledning, som sender gas fra Rusland til Tyskland via Østersøen og via Bornholm. Og han er ikke den eneste, der smutter en tur forbi København for at tale med den danske regering. For få uger siden var en diplomat fra det amerikanske udenrigs­ministeriums energiafdeling i København med et lignende budskab: »Lad være med at sige ja til rørledningen.« Og mange andre har også været forbi.

EU-kommissionen forsøger med et kompromis at skabe enighed i EU-kredsen. Tyskland vil have rørledningen. En række andre lande tøver, deriblandt Danmark, som håber, at EU træffer den ubehagelige beslutning at sige nej til Rusland. Men EU er under stærkt pres fra Tyskland om at sige ja, ligesom der i sin tid blev sagt ja til North Stream 1.

»Jeg ser ikke, at et kompromis er løsningen. For at skabe et kompromis skal der eksistere en grundlæggende tillid. Det er ikke tilfældet her. Vi har flere gange forsøgt at lave et kompromis med Rusland, og de løber fra det. De betaler ikke, de opfylder ikke de betingelser, vi har forhandlet i kontrakterne. Og så er der det politiske. Hvordan kan man lave et kompromis med et land, der bogstaveligt talt har stjålet et stykke af Ukraine,« siger direktøren med henvisning til Ruslands »erobring« og annektering af Krim og kampene i Østukraine.

Så selvfølgelig er ukrainerne modstander af alt, hvad Putin rører ved. Men det handler også for ukrainerne om mulige tabte milliard­indtægter, fordi Ukraine tjener mange penge ved at lade det russiske gasselskab Gazprom sende leverancer gennem Ukraine og videre ind i det øvrige Europa. Hvis der kommer en udvidet kapacitet i Østersøen til Tyskland, så går det ud over Ukraine.

Hvor meget det drejer sig om, ved ingen, men det anslås forsigtigt, at det kan dreje sig om to milliarder dollar om året. Men det, der piner ukrainerne mest, er, at tyskerne forsøger at argumentere for North Stream 2-projektet ved at påstå, at leverancerne fra Ukraine er ustabile, og at det hele er for dyrt.

»De tager ikke højde for, hvor meget der er sket i Naftogaz de seneste år. Vi har moderniseret det hele. Det er effektivt. Vi har en sund økonomi, og vi er blevet transparente, og vi inviterer partnere ind i investeringerne med en ny lov, der er vedtaget i Ukraine,« siger Kobolijev, der dermed berører en af EUs kompromisforslag til Gazprom: At rørledningen i Østersøen skal kunne bruges af andre leverandører. Gazprom kan ikke som ejer af ledningen være den eneste, der bruger den, hedder det i Kommissionens udspil til en forhandling med russerne, som Danmark med al sandsynlighed vil støtte.

For det handler ikke alene om økonomi, men også om sikkerhed og forsyningssikkerhed med gas. Og der har Ukraine fælles interesser med en række EU-lande. Putin og Gazprom er ikke dem, man stoler allermest på lige nu i store dele af Europa. Og derfor er der en vis lydhørhed over for Ukraines protester.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.