Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukraines fremmeste korruptionsjæger blev selv den jagede

De gemte diamanter, kalasjnikovgeværer og bunker af dollarsedler hjemme i privaten, men de højtstående ukrainske embedsmænd er stadig på fri fod. I stedet truer myndighederne nu med at arrestere den unge efterforsker, der afslørede landets mest spektakulære korruptionssag i nyere historie.

En af årets flere demonstrationer i Kiev. I februar krævede demonstranter Petro Porosjenkos regerings afgang.
En af årets flere demonstrationer i Kiev. I februar krævede demonstranter Petro Porosjenkos regerings afgang.

Vitalij Kasko hev i håndtaget, men bildøren åbnede sig ikke. Så opdagede han den klæbrige masse. Nogen havde sprøjtet en kraftig lim ud over siden af hans bil. Døren sad klinet fast. Nogen ønskede tydeligvis ikke, at han skulle forlade den mørke gade i det centrale Kiev, hvor han havde parkeret.

Så hørte han stemmer bag sig. Klokken var over ti om aftenen, og Vitalij Kasko var ikke længere alene. En flok sortklædte mænd, nogle i jakkesæt, omringede ham. De kom fra hans tidligere arbejdsplads, Ukraines magtfulde anklagemyndighed, sagde de. En af dem overrakte ham et stykke papir. Vitalij Kasko var nu officielt under efterforskning for bedrageri. Han risikerede flere års fængsel, gjorde de det klart.

Vitalij Kasko er en af Ukraines mest anerkendte strafferetseksperter, men den noget alternative brug af retssystemet overrasker ham ikke længere. For godt en måned siden skaffede han sig nemlig magtfulde fjender på halsen. Han anklagede offentligt sin chef, Ukraines statsadvokat Viktor Sjokin, for at sabotere ­efterforskningen af korruption blandt højt­stående embedsmænd.

I protest sagde Kasko sin stilling i statsadvokaturen op.

Lige siden er ulykkerne regnet ned over ham. Han er blevet mål for anklager, sigtelser og trusler om fængsel. Den seneste i rækken hævder, at han på forunderlig vis har fusket med ejer­skabet til hans gamle mors lejlighed.

Men tricket med lim på bildøren var nyt. Og den nye sigtelse har det seneste døgn sat gang i en rutsjetur, der i denne uge risikerer at sende Vitalij Kasko, en af Ukraines mest kendte korruptionsbekæmpere, bag tremmer. Ifølge ham selv skyldes det hans afsløring af en korruptions­sag, der trækker tråde hele vejen til Ukraines magthavere.

»Jeg mener, at det er en politisk motiveret retssag på grund af min kritik af personer i anklagemyndigheden,« siger han til Berlingske.

Den udlægning bakkes op af lederen af det ansete Anti-Korruptionscenter i Kiev.

»Anklagemyndigheden er et politisk værktøj, der bruges til at straffe dem, der truer ­deres pengestrømme. Det gør Kasko,« siger centrets leder, Daria Kalenjuk.

Anklagemyndigheden meddelte i går eftermiddags, at de vil begære Vitalij Kasko arresteret ved et retsmøde i dag torsdag.

Officielt en topprioritet

Officielt er kampen mod korruption en af den ukrainske regerings absolutte topprioriteter. Landets præsident, Petro Porosjenko, blev valgt i 2014 kort efter en folkeopstand på Majdan-pladsen i Kiev mod den stenrige og korruptionsanklagede ekspræsident Viktor Janukovitj.

Det var ikke første gang, korrupte magt­havere blev vippet af pinden i det store østeuropæiske land. Tilbage i 2003 bølgede en lignende opstand, den såkaldte Orange ­Revolution, gennem Kiev. Kravet var dengang det samme. Ukrainerne havde fået nok af en røverøkonomi, hvor politikere, rigmænd og embedsmænd stjal og delte i porten, indtil der ikke var mere at stjæle.

Men denne gang skulle Ukraine bryde med den korrupte forbandelse, lovede Petro Porosjenko. Han så ud, som om han mente det. En række antikorruptionslove blev vedtaget efter magtskiftet. En længe ventet politi­reform blev gennemført. Erfarne reformister fra nabolandet Georgien blev hyret ind i ­regeringen for at bryde med års nepotisme.

Midt i reformbølgen stod den unge jurist Vitalij Kasko. Han blev udnævnt som vicestatsadvokat i maj 2014. På en måde kom han selv direkte fra opstanden på Majdan-­pladsen. Han var advokat for flere af de ­demonstranter, der var blevet såret og mishandlet af politiet under de tre måneder ­lange demonstrationer. Nu skulle han forsøge at rydde op i den navnkundigt korrupte ­anklagemyndighed. Indefra.

»Anklagemyndigheden har i to årtier ­været et omdrejningspunkt for korruption i Ukraine. Det begynder dér, og det kan kun løses dér,« siger han.

Diamant-dommerne

Den første store fangst kom i sommeren 2015. Efter en efterforskning ledet af Kasko og en anden reformjurist, David Sakvalidze, gennemførte myndighederne ransagninger hos to af de mest notoriske bosser i anklagemyndigheden selv.

Resultatet overraskede selv efterforskerne. De to politianklagerere, hvis officielle ­månedsløn var omkring 5.000 kroner, skjulte blandt andet 65 diamanter, et kalasjnikovgevær og 500.000 dollar i kontanter hjemme i privaten. Diamanterne var bevismateriale i en helt anden kriminalsag, tilsyneladende tyvstjålet af dem, der skulle opklare den.Sagen vakte opsigt selv i Ukraine, der ellers er hårdhudet, når det kommer til den slags. »Diamant-dommerne« blev de to anklagere døbt. Det gjorde ikke sagen mindre speget, at den ene, Vladimir Sjapakin, også var ansvarlig for at efterforske drabene på over 70 demonstranter på Majdan-pladsen samt korruption under den tidligere præsident Janukovitj. Ingen af sagerne havde rykket sig en tøddel siden Majdan-protesten. De ­anklagede var samtidig kendt som nære venner af chefen for det hele: Statsanklager Viktor Sjokin, der er udpeget af Ukraines præsident.

»Det var første gang, vi havde en sag med så højtstående folk. Den var meget vigtig for at sige, at nu er denne æra forbi: Uanset, om du er præsident eller premierminister eller statsanklager, så står du til ansvar for loven,« siger Vitalij Kasko.

Sagen om »diamant-dommerne« blev også symbolsk, fordi den afspejlede en praksis, som mange ukrainere kun kender alt for godt.

»Mange i Vesten forstår måske ikke, hvor vidtrækkende det er. Jeg vil kalde det næsten total korruption. Vi siger »at gå til dommeren« for at løse et problem. Ved du hvad det koster? 100.000 dollar,« siger Vladimir Fesenko, leder af tænketanken Pensa i Kiev.

Flere EU-lande, også Danmark, har givet økonomisk hjælp til Ukraine for at støtte ­reformer af retssystemet. Der er da også sket små fremskridt. Herunder oprettelsen af en uafhængig anklagemyndighed for korruptions­sager.

Men statsadvokaturen er fortsat underlagt præsidenten, siger eksperter. Gennem ­myndigheden kan præsident Porosjenko i praksis udstikke ordrer til landets 18.000 ­politianklagere og i vid udstrækning ­bestemme, hvem der ender i fængsel, og hvem der ikke gør, siger Daria Kalenjuk fra Anti-Korruptionscentret i Kiev.

Den magt bruges til at banke genstridige politiske rivaler på plads. Derfor er reformerne i bedste fald halvhjertede, mener hun.

»Det er problemet. Præsidenten lover, at han vil gøre statsanklageren mere uafhængig, men samtidig ønsker han overhovedet ikke dette, fordi det vil svække hans forhandlingsposition,« siger hun.

Den har Porosjenko tilsyneladende ikke tænkt sig at opgive. Den tidligere stats­anklager blev ganske vist fyret i sidste uge efter måneders pres. Men præsidenten har allerede fundet en ny kandidat: gruppe­formanden i hans eget parti.

Optimisterne blev skuffet

De, der håbede, at sagen om »diamant-dommerne« ville blive et vendepunkt i Ukraines kamp mod korruption, er derfor blevet skuffet. De to højtplacerede embedsmænd, der gemte stjålne diamanter i privaten, er løsladt mod kaution. Sagen mod dem ligger stille.

I stedet er det efterforskerne, der nu risikerer straf. Kaskos makker, David Sakvalidze, er blevet fyret fra anklagemyndigheden og har også fået en kriminalsag på halsen. Vitalij ­Kasko risikerer torsdag at blive arresteret i en kriminalsag, der ifølge iagttagere og diplomater i Kiev er politisk motiveret.

»Præsidenten lovede at sætte de korrupte i fængsel. I stedet for jagter de korruptions­jægerne,« siger Serhei Lesjtjenko, medlem af det ukrainske parlament og en af hoved­kræfterne bag flere antikorruptionslove.

Men situationen er ikke den samme, som under den korrupte præsident Viktor Janukovitj, siger han.

»Janukovitj stoppede sine lommer med penge, og ingen sagde noget. Nu taler alle om det i medierne og i parlamentet. Vi har et meget aktivt civilsamfund. Porosjenko ved, at hvis han træder over grænsen, så har vi en ny Majdan,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.