Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukraine og Rusland enige om tilbagetrækning af tunge våben

På et møde i Berlin er russerne og ukrainerne blevet enige om at etablere en sikkerhedszone i det østlige Ukraine, hvorfra alle tunge våben skal trækkes tilbage.

Pro-russiske separatister i Donetsk.
Pro-russiske separatister i Donetsk.

Den ukrainske hær og de pro-russiske separatister i Østukraine er sent onsdag aften blevet enige om at etablere en såkaldt sikkerhedszone mellem de bevæbnede pro-russere og de ukrainske soldater.

Det oplyser den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, ifølge Reuters.

Han har sammen med udenrigsministrene fra Frankrig, Rusland og Ukraine gjort »tydelige fremskridt« under deres møde i Berlin, hvor den månedlange og særdeles blodige konflikt i det østlige Ukraine har været på dagsordenen.

På mødet nåede parterne til enighed om, at tunge våben skal trækkes tilbage fra sikkerhedszonen.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, udtalte kort efter mødet ifølge rt.com, at parterne også er enige om, at samtalen mellem de stridende parter skal genoptages.

Onsdagens sene møde i Berlin blev afholdt få timer efter, at Ukraines præsident, Petro Porosjenko, ved det internationale møde World Economic Forum proklamerede, at Rusland har 9.000 soldater på ukrainsk jord.

Præsidenten opfordrede ved samme lejlighed Rusland til at trække samtlige soldater hjem - inklusiv tunge våben, kampvogne og artillerisystemer.

Samtidig med, at statsledere og udenrigsministre mundhugges og holder topmøder, er kampene de seneste dage blusset voldsomt op omkring byen Donetsk.

Ukraine og Rusland giver hinanden skylden for, at den våbenhvile, der blev aftalt i Hvideruslands hovedstad, Minsk, i september, ikke er blevet overholdt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.