Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Ukraine er taget som gidsel af hollandske EU-skeptikere«

Det krigshærgede Ukraine kan ende som taberen, mens Ruslands præsident Putin kan få en sejr serveret på et sølvfad. Europæerne glemmer Ukraines ofre, siger aktivist forud for onsdagens folkeafstemning i Holland om EUs handels- og samarbejdsaftale med Ukraine.

»Måske har mange glemt, hvad der skete. Hundrede demonstranter blev dræbt af politiet. Har de glemt det? Jeg håber, at hollænderne vil huske det,« siger 28-årige Kataryna Maksym, der var en af de ukrainske demonstranter, der kæmpede for EU-aftalen i vinterkulden for to år siden. I går var andre studerende på gaden i Kiev med samme budskab. Foto: Sergei Supinsky
»Måske har mange glemt, hvad der skete. Hundrede demonstranter blev dræbt af politiet. Har de glemt det? Jeg håber, at hollænderne vil huske det,« siger 28-årige Kataryna Maksym, der var en af de ukrainske demonstranter, der kæmpede for EU-aftalen i vinterkulden for to år siden. I går var andre studerende på gaden i Kiev med samme budskab. Foto: Sergei Supinsky

MOSKVA/ BRUXELLES: Ukrainerne har gennemlevet en folkeopstand og en væbnet konflikt i forsøget på at knytte tættere bånd til Europa. Nu risikerer en afstemning i Holland at skabe tvivl om landets hårdt tilkæmpede handels- og samarbejdsaftale med EU.

Set fra Ukraine er det mere end svært at forstå, hvordan det er kommet så vidt. Handelsaftaler er normalt ikke genstand for politiske slagsmål og da slet ikke for folkeafstemninger. Men i Holland er den ukrainske EU-aftale blevet hvirvlet ind i en sprængfarlig debat mellem tilhængere og modstandere af EU. Meningsmålinger peger på et snævert nej ved onsdagens afstemning.

Bliver dét resultatet, vil der kun være én sejrherre, siger den ukrainske regering. Det er Vladimir Putin i Moskva.

»Jeg er sikker på, at de vil være glade i Kreml. De har i årevis kæmpet med alle midler mod Ukraines europæiske kurs,« siger den ukrainske viceudenrigsminister Dmytro Kuleba til Berlingske.

Afstemningen er kun vejledende, men et nej ventes at kaste Holland og de øvrige EU-lande ud i en usikker proces om mulige undtagelsesbestemmelser, der kan svække de pro-europæiske kræfter i Ukraine. Det sker på et tidspunkt, hvor landet mere end nogensinde har brug for støtte i striden med den store nabo Rusland ifølge Kuleba.

»Initiativtagerne til folkeafstemningen ønskede at udtrykke deres kritik mod nogle ting i EU, men de valgte at tage associeringsaftalen med Ukraine som gidsel. Det er ikke fair. Det må du gerne citere mig for. Ukraine er blevet gidsel af de hollandske EU-skeptikere,« siger Dmytro Kuleba.

Satirisk medie bag folkeafstemningen

Folkeafstemningen er kommet i stand, efter at flere end 400.000 skrev under på et ønske om den som led i en kampagne, som det satiriske og EU-skeptiske medie Geenpeil stod bag sidste år. Og den handler i høj grad om den hollandske EU-skepsis, bekræfter Rem Korteweg fra tænketanken Centre for European Reform.

»Det begyndte med, at associeringsaftalen bare var en undskyldning for at få en folke­afstemning, hvor den hollandske offentlighed kunne få en mulighed for at udtrykke sin utilfredshed og frustration over EU. Det argument fylder stadig meget og bruges fortsat af nogle af folkeafstemningens bannerførere,« siger Rem Korteweg.

Men nej-sigerne er under de seneste ugers debat også blevet tvunget til at finde argumenter mod selve associeringsaftalen. De går især på den udbredte korruption i Ukraine, hvor Panama-afsløringerne mod præsident Porosjenko nu bruges, fortæller Korteweg. Frygten for, at Ukraine en dag skal blive medlem af eller få visumfri adgang til EU, bruges også som argument. Ja-sigerne, herunder de to partier i den hollandske regering, argumenterer med de økonomiske fordele, samt at den eneste, der vinder på et »nej«, er Putin.

Udsigten til visumfri adgang til EU for ukrainere er også en del af aftalen, men for mange ukrainere har den ellers temmeligt tørre aftale om toldnumre og varestandarder især stor symbolsk betydning.

Tilbage i november 2013 blokerede Ukraines daværende, pro-russiske præsident, Viktor Janukovitj, for selvsamme aftale. Det skete få dage efter et møde med den russiske præsident Vladimir Putin, der forsøgte at lokke Ukraine med i et russisk handelssamarbejde med løfter om billig russisk gas.

Den kovending fik hundredtusinder af ukrainere til at gå på gaden, og de stadig voldsommere protester fjernede til sidst Janukovitj fra magten. Rusland svarede igen på magtskiftet ved at annektere en luns af Ukraine, Krim-halvøen, mens russisk-støttede oprørere tog magten i landets østligste hjørne. Over 9.000 er siden dræbt i den væbnede konflikt med pro-russiske styrker.

Siden har Ukraine kæmpet med en dyb økonomisk krise, russisk handelsblokade og fortsatte skudvekslinger langs frontlinjen i Østukraine. En af de få ting de pro-europæiske kræfter i Ukraine foreløbigt har fået ud af det dramatiske forløb, er netop handels- og samarbejdsaftalen med EU-landene.

Aftalen falder næppe helt til jorden

Men nu truer den hollandske folkeafstemning med at sende aftalen, der ellers i praksis er trådt i kraft, ud i fornyet usikkerhed, for Hollands premierminister, Mark Rutte, vil næppe kunne ignorere et nej.

»Det er svært at se hele aftalen falde til jorden, eller at afstemningen får EUs sanktionsregime over for Rusland til at kollapse. Men et »nej« vil give Rutte et seriøst problem. Der vil være tale om ukendt farvand. Rutte vil måske forsøge at få en form for hollandsk undtagelse eller udskyde beslutningen om konsekvenserne til efter næste års parlamentsvalg,« siger Rem Korteweg.

Der er to årsager til, at Mark Rutte ikke vil kunne ignorere et nej. Det handler om respekt for demokratiet og den nye mulighed for den slags folkeafstemninger, men også om at begrænse den EU-kritiske Geert Wilders’ forspring før parlamentsvalget.

Situationen er ekstra penibel, fordi Holland lige nu har EU-formandskabet, og Holland er det eneste EU-land, der mangler at ratificere associeringsaftalen med Ukraine.

Tirsdag viste en måling fra IPSOS, at 37 procent vil stemme imod, at Holland ratificerer aftalen, mens 30 procent vil stemme for, og 33 procent fortsat ikke har besluttet sig. De fleste forventer også, at stemme­procenten bliver over 30, hvilket er et krav, hvis folkeafstemningen skal være gyldig.

Ukraines ofre

I Ukraine krydser man fingre for et ja. Mange af demonstranterne fra Majdan-pladsen er dybt skuffede over, at det ikke er gået hurtigere med landets reformer og bekæmpelse af korruption. Men hvis EU-aftalen brister, så bliver det kun værre, siger den 28-årige Kataryna Maksym, en af demonstranterne, der kæmpede for EU-aftalen i vinterkulden for to år siden.

»Måske har mange glemt, hvad der skete. Hundrede demonstranter blev dræbt af politiet. Har de glemt det? Jeg håber, at hollænderne vil huske det,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.