Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukraine anklager russiske hackere for angreb på præsident

Konflikten mellem Ukraine og Rusland har spredt sig til internettet, hvor Ukraines præsident er ramt.

Den ukrainske præsidents hjemmeside menes at være blevet hacket af russiske hackere. Reuters/Valentyn Ogirenko
Den ukrainske præsidents hjemmeside menes at være blevet hacket af russiske hackere. Reuters/Valentyn Ogirenko

Kijev. Ukraine anklager russiske hackere for at gennemføre et organiseret angreb mod den Ukrainske præsident Petro Porosjenkos hjemmeside.

Angrebet ses som et modsvar til en beslutning fra Kijev om at indføre sanktioner mod en række russiske computerfirmaer.

Tidligere tirsdag indførte Ukraine restriktioner mod Ruslands største internetbaserede firma, Yandex, samt en række andre firmaer.

Den officielle forklaring på formålet med de ukrainske restriktioner mod Rusland er, at man vil sikre landet mod netop hackerangreb.

- Vi har været vidne til et russisk svar på præsidentens dekret om at lukke ned for adgangen til russiske sociale medier. Præsidentens hjemmeside har været ramt af et organiseret angreb, skriver chefen for præsidentens administration, Dmytro Sjymkiv, i en skriftlig udtalelse.

Han skriver videre, at situationen er under kontrol, og at hjemmesiden er i drift.

Som følge af de ukrainske sanktioner blev alle russiske firmaers indestående i Ukraine fastfrosset.

Sanktionerne blev til dels indført for at sikre Ukraine mod firmaer, "hvis aktiviteter truer informations- og internetsikkerheden i Ukraine".

Det skriver det ukrainske sikkerheds- og forsvarsministerium i en udtalelse.

De har samtidig vedlagt en liste på mere end 400 russiske firmaer, der er blevet blacklistet siden 2014. Det var året, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen.

Mail.ru Group, der er ejer af de sociale medier Odnoklassniki og Vkontakte, der er en russisk version af Facebook, siger, at op mod 25 millioner ukrainere kan blive påvirket af sanktionerne.

- Vi har aldrig været involveret i politik. Vi har aldrig brudt én eneste regel i Ukraine, skriver gruppen i en skriftlig kommentar.

Talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Sakharova, kalder aktionen for "politisk motiveret censurering".

Rusland har flere gange nægtet at have ført cyberkrig mod Ukraine.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.