Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uklarhed om mulig såret dansker på hotel i Egypten

Ifølge nogle rapporter er dansker og tysker blevet såret af stik fra angriberne.

Kairo: Der hersker fredag aften uklarhed om nationaliteten af de sårede under et angreb på et turisthotel i Hurghada i Egypten.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at tre turister blev "lettere såret" under angrebet. En talsmand for politiet siger ifølge nyhedsbureauet, at de sårede er to østrigere og en svensker.

Det er i modstrid med tidligere oplysninger fra Reuters, som citerer sikkerhedskilder for, at en dansk og en tysk turist såret. TT har sagt, at to svenskere er såret af knivstik.

Reuters skriver, at to mænd bevæbnet med en pistol, en kniv og et selvmordsbælte angreb turisthotellet Bella Vista i den egyptiske by Hurghada.

Angriberne skal være kommet fra havet. De blev hurtigt stoppet i deres forehavende af sikkerhedsvagter, som angiveligt dræbte de to mænd under en skudveksling.

Ifølge avisen Al-Masry Al-Yaoum viftede de bevæbnede mænd med sorte bannere og råbte "Allahu akbar".

Turisme er en hjørnesten i den egyptiske økonomi, men den er blevet rystet af politisk ustabilitet og vold i de senere år.

Islamisk Stat sagde tidligere fredag, at den stod bag et skudangreb i Kairo torsdag, hvor israelske turister blev beskudt. Ingen kom noget til.

Egyptens parlament blev i juni 2012 opløst af en domstol, og landet var uden folkeforsamling i tre år - frem til et vag i efteråret. Parlamentet var i 2012 domineret af Det Muslimske Broderskab, hvis medlemmer nu er forfulgt. Broderskabet er i dag ulovligt.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.