Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ukendte mænd dræber børn og betjente på blodig dag i Mexico

Fire børn og delstatens føderale politichef er blandt de ti dræbte i flere angreb i Veracruz i Mexico lørdag.

Arkivfoto af byen Veracruz i Mexico, hvor der, efter alt er dømme, er sket en familie-massakre, der synes hentet direkte ud af Netflixserien Narcos. Det er imidlertid den skinbarlige sandhed at ti mennesker i flere samtidige angreb er blevet myrdet i koldt blod. Det fremmeste mål lader til at have været politichefen i Veracruz, Camilo Castagne. De andre dræbte er tilsyneladende politichefens familie, heriblandt fire børn, der opholdt sig i forskellige andre byer.
Arkivfoto af byen Veracruz i Mexico, hvor der, efter alt er dømme, er sket en familie-massakre, der synes hentet direkte ud af Netflixserien Narcos. Det er imidlertid den skinbarlige sandhed at ti mennesker i flere samtidige angreb er blevet myrdet i koldt blod. Det fremmeste mål lader til at have været politichefen i Veracruz, Camilo Castagne. De andre dræbte er tilsyneladende politichefens familie, heriblandt fire børn, der opholdt sig i forskellige andre byer.

Bevæbnede mænd brast lørdag ind på en restaurant i byen Veracruz i den mexicanske delstat af samme navn og skød og dræbte den føderale politichef, Camilo Castagne, samt en anden politibetjent.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge The New York Times.

I et andet angreb i Veracruz lørdag blev fire børn og to voksne fra den samme familie dræbt af ukendte gerningsmænd i byen Coatzacoalcos.

Samtidig blev to kvinder samme dag dræbt i byen Orizaba.

I en video, som guvernøren i Veracruz, Miguel Angel Yunes, har lagt ud på nettet, kalder han gerningsmændene for "monstre" og "kujoner".

Samtidig gentager han sit løfte om at slå hårdt ned på organiseret kriminalitet i staten.

- Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt - hvad end det kræver - for at Veracruz ikke bliver holdt som gidsel af disse dyr, siger han.

Drabet på politichef Camilo Castagne sker, blot to dage efter at han sammen med netop guvernør Miguel Angel Yunes havde deltaget i et arrangement mod den kriminalitet, som hærger landet.

Veracruz har oplevet en bølge af drab, bortførelser og afpresning, som kriminelle bander står bag.

Ifølge tal fra de føderale statistikker blev 625 mennesker dræbt i delstaten i løbet af de første fem måneder af 2017. Det er en stigning på 93 procent i forhold til samme periode sidste år.

Samtidig er flere end 300 lig blevet fundet i massegrave, som bander har brugt til at forsøge at skjule deres ofre i.

Miguel Angel Yunes overtog jobbet som guvernør i slutningen af sidste år efter Javier Duarte, som flygtede efter at være blevet anklaget for korruption.

Han blev dog fundet i Guatemala i april og anholdt.

Siden Mexico satte landets militær ind i krigen mod narkotikahandel i 2006, har en bølge af blodsudgydelser efterladt flere end 200.000 mennesker døde eller savnede.

Alene i maj i år blev 2186 mennesker dræbt i Mexico. Det viser en rapport fra det nationale offentlige sikkerhedssystem i landet ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.