Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ugens internationale løsning, kapløb og store mundfuld

En gang om ugen plukker Karl Kühlmann Selliken fra Berlingskes udlandsredaktion i de globale begivenheder.

Hænderne op! Ti søfolk fra US Navy kom på afveje og blev opbragt af Irans Revolutionsgarde, som filmede deres fangst og sendte affotograferinger af filmen ud i verden. Men det endte helt fredsommeligt.
Hænderne op! Ti søfolk fra US Navy kom på afveje og blev opbragt af Irans Revolutionsgarde, som filmede deres fangst og sendte affotograferinger af filmen ud i verden. Men det endte helt fredsommeligt.

Ugens fredelige løsning

Iran og USA er ikke just perlevenner, og der skal historisk set ikke meget til, før det fyger med beskyldninger mellem den islamiske republik og »Den Store Satan«, som styret i Teheran har kaldt USA siden ayatollah Khomeneis tid.

Derfor var det overraskende, at en hændelse, der tidligere meget nemt kunne have udviklet sig til en international krise, blev løst i nær fred og fordragelighed.

Ni mænd og en kvinde fra den amerikanske flåde havde under en øvelse bevæget sig ind i iransk farvand og var efterfølgende blevet tilbageholdt af den iranske revolutionsgarde, der ikke just er kendt for sit omfavnende verdenssyn og pragmatiske væsen.

Men i stedet for anklager og trusler om amerikanernes fremtid i fængsel eller foran en henrettelsespeloton frigav revolutionsgarden amerikanerne og gjorde det klart, at man forstod, at der hverken var tale om en provokation eller forsøg på spionage fra amerikansk side, men derimod en hændelig fejl i mekanikken, ligesom amerikanerne havde forklaret.

Der gik ikke længe, inden USAs udenrigsminister, John Kerry, takkede de iranske myndigheder for deres fine samarbejde i forbindelse med løsladelsen af de ti sømænd, og således var et hvert optræk til diplomatisk krise mellem de to gamle ærkefjender afværget.

Den var ikke gået i de gode gamle dage, men nu står der for meget på spil til at rasle med sablen. USAs præsident Obama har lagt enorme kræfter i at få sommerens atomaftale med Iran på plads, og det, som kaldes Implementation Day – den dag, hvor langt de fleste af sanktionerne mod Iran hæves – er angiveligt meget nært forestående.

Det er afgørende for Irans præsident Rouhani, at han kan vise sit folk, at hans reformvenlige kurs over for omverden betaler sig, helt bogstaveligt talt i form af internatonal samhandel, inden iranerne går til valg om halvanden måned.

Irans økonomi har lidt under sanktionerne, og den lave oliepris har ikke hjulpet på sagen, så nu er den gammeldags krigs­retorik skiftet ud med takt og tone.

Ugens kapløb

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton skal til at se sig over skulderen. Rivalen Bernie Sanders, der betegner sig selv som »demokratisk socialist«, har indtil videre ligget et godt stykke bag Clinton i meningsmålingerne, men nu begynder han at bide hende i haserne.

New York Times skriver, at 48 procent af de demokratiske vælgere peger på Clinton, mens Sanders er kommet op på 41 procent. Til sammenligning lå han 20 procentpoint bag Hillary for en måned siden.

Sanders, der fylder 75 til september, er seks år ældre end Clinton, men det forhindrer ham ikke i at have tag på de unge demokrater. Ifølge avisen har han støtte fra dobbelt så mange af dem, som Clinton har.

Hun kan dog glæde sig over, at mere end 70 procent af de demokratiske vælgere (og altså også en hel del af Sanders’ støtter) tror, at hun bliver partiets endelige præsidentkandidat. En statistik, der for øvrigt også gør sig gældende for den samlede amerikanske vælgerskare på tværs af partiskel.

Ugens store mundfuld

Og for nu at blive i amerikansk politik, var det også ugen, hvor præsident Barack Obama i sin sidste »State of the Union«-tale fastslog, at USA skal være det land, der én gang for alle finder en kur mod kræft.

Ordene blev mødt med både entusiasme og skepsis. Herhjemme udviste direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, begge dele. Til Ritzau sagde han: »Jeg tror ikke på, at vi kan finde en kur mod kræft, som betyder, at vi ikke får kræft, men jeg tror på, at vi kan finde en kur, så ikke så mange dør af kræft, og så ikke så mange får alvorlige skadevirkninger af kræft.«

Den positive, men nok også mere realistiske udmelding har naturligvis ikke samme bombastiske kvalitet som Obamas, og for den sags skyld heller ikke som tidligere præsident Bill Clintons, da han ved en lignende lejlighed for snart adskillige år siden forudså, at man hen ad vejen blot vil kende til cancer som et stjernetegn – som vi herhjemme kalder »krebsen«.

Så ifølge Bill Clintons profeti vil danskere en skønne dag se helt forvirrede ud, når samtalen falder på cancer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.