Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

UFO lammede al flytrafik ved Oslo

Tusindvis af flypassagerer blev i går forsinkede til og fra Gardermoen-lufthavnen i Oslo.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

- Piloten var lige ved Bogstadvannet (sø udenfor Oslo, red.), da han så svæveflyet. Selv om det var tæt på, så var der aldrig fare på færde for SAS-flyet. Men svæveflyet lå midt i indflyvningsbanen til Oslo, og derfor rapporterede piloten om det, siger SAS-informationschef Knut Morten Johansen til den norske avis VG.

Og så brød helvede løs.

Det uidentificerede flyvende objekt blev opdaget ved 16-tiden torsdag eftermiddag og derfra og halvanden time frem blev al lufttrafik i det sydlige Norge stærkt påvirket. Nogle afgange blev forsinket i op til tre timer.

På et tidspunkt var lufthavnen ved Oslo, Gardermoen, helt lukket. Ingen fly måtte lette eller lande, og mange blev omdirigeret til andre lufthavne i det sydlige Norge eller Sverige. Alene hos SAS blev 10 - 15.000 passagerer ramt af svævefly-bommerten.

- Det skaber store problemer for mange passagerer, som risikerer at lande et helt andet sted, end de skulle, miste sit næste fly eller bliver forsinket, siger Knut Morten Johansen fra SAS.

Kontroltårnet i Gardermoen kunne ikke få kontakt med svæveflyveren, der var grund til hele balladen.

- Vi prøver at finde ud af, hvad det er. Ingen andre fly har set noget. Nu gør vi alt for at finde ud af, om der stadig er noget deroppe, sagde informationschef Jo Kobro fra Gardermoen, da al lufttrafik stod stille.

28 fly kunne enten ikke få lov at lande eller blev meget forsinkede. Flyene blev videredirigeret til andre lufthavne, men der blev hurtigt fyldt. Det meste af tiden lå 20 fly og cirkulerede i luften og ventede på landingstilladelse.

Affæren kommer til at koste flyselskabene kassen. Ekstra brændstof, håndtering af fly i andre lufthavne, overarbejde til ansatte og kæmpe udgifter til at fragte passagererne de rigtige steder hen, da de blev sat af i en forkert lufthavn.

- Det kommer til at koste flere millioner, lød det fra informationschefen fra SAS, der dog ikke regner med at tørre regningen af på svæveflyveren.

- Politiet prøver at finde ud af, hvad der er sket. Men så længe ingen står frem og melder sig, så bliver det svært.

Måske der er god grund til, at svæveflyveren ikke melder sig, så længe der stadig er rasende flypassagerer og en ubetalt million-regning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.