Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Udsendinge fra Nord- og Sydkorea mødes i næste uge

Torsdag mødes udsendinge fra Nord- og Sydkorea for at forberede et topmøde, der er planlagt sidst i april.

Seoul. Nordkorea har lørdag accepteret at holde et møde på højt plan med Sydkorea i næste uge for at diskutere rammerne for et sjældent topmøde mellem de to lande.

Mødet skal finde sted 29. marts.

Det oplyser Sydkoreas genforeningsministerium ifølge AFP.

De to lande sender hver en delegation på tre medlemmer til Panmunjom, der ligger i den demilitariserede zone på grænsen mellem de to lande. De skal føre de indledende forhandlinger forud for et topmøde sidst i april.

Seoul har foreslået, at forhandlingerne skal foregå i Genforeningspavillionen i den nordlige del af Panmunjom.

Mødet mellem Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, blev aftalt i forbindelse med tilnærmelsen mellem de to lande ved vinter-OL i Sydkorea.

Tirsdag annoncerede USA og Sydkorea, at deres årlige fælles militærøvelser bliver afholdt i næste måned. Men hovedøvelsen vil blive forkortet med en måned på grund af det diplomatiske tøbrud med Nordkorea.

Topmødet mellem de to koreanske ledere bliver i slutningen af maj efterfulgt af et møde mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.