Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ude af øje – ude af sind

Efter flygtningeaftalen med Tyrkiet og genindførelse af grænsekontrol i EU, er antallet af asylansøgere, der når frem til den danske grænse, faldet drastisk. Men det betyder ikke, at folk ude i verden er holdt op med at flygte. Tværtimod: Antallet er rekordhøjt.

Antallet af flygtninge og fordrevne på verdensplan er rekordhøjt: 65 millioner– svarende til hele Storbritanniens befolkning – er på flugt fra krig og konflikt, fastslår FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny årsrapport, Global Trends.
Antallet af flygtninge og fordrevne på verdensplan er rekordhøjt: 65 millioner– svarende til hele Storbritanniens befolkning – er på flugt fra krig og konflikt, fastslår FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny årsrapport, Global Trends.

Inden den dårlige nyhed, først en god – i hvert fald for de, der gerne vil begrænse antallet af asylansøgere i Danmark og i EU som helhed: I årets første kvartal har 33 procent færre flygtninge banket på Europas dør sammenlignet med fjerde kvartal af 2015. Det er EUs statistiske kontor, Eurostat, der står bag den nye opgørelse, og den faldende tendens fortsætter for april og maj.

Og så den foruroligende nyhed: Antallet af flygtninge og fordrevne på verdensplan er rekordhøjt: 65 millioner– svarende til hele Storbritanniens befolkning – er på flugt fra krig og konflikt, fastslår FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en ny årsrapport, Global Trends. Det er en stigning på næsten seks millioner sammenlignet med 2014, og det er femte år i træk, at flygtningetallet stiger.

De65,3 millioner flygtninge tæller oven i købet ikke alle de verdensborgere, der har forladt hus og hjem som følge afnaturkatastrofer. Og den gruppe talte sidste år 19,2 millioner, lyder opgørelsen fra Centre for Internally Displaced (IDMC) – formentlig med opadgående tendens som følge af klimaforandringerne.

Forklaringen på det faldende antal asylansøgere i EU er dels flygtningeaftalen med Tyrkiet, dels EU-landenes beslutning om at genindføre grænsekontrol og i flere tilfælde at rejse høje pigtrådshegn.

Forklaringen på det stigende antal flygtninge – altså uden for EU – er især, at de flygtningeproducerende krige og konflikter trækker ud, og at hverken de stridende partereller omverdenener i stand til at få dem bragt til ophør.

Det gælder blandt andre de væbnede konflikter i Syrien, Afghanistan, og Somalia, der tegner sig for over halvdelen af verdens flygtninge under mandat af FNs Flygtningehøjkommissariat. Irak er også et syndigt rod. Det samme gælder eksempelvis krigene i Yemen, Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan, som vi ikke hører meget om herhjemme. De langtrukne konflikter gør det samtidig vanskeligt at repatriere de flygtninge, der af forskellige grunde og måske med økonomisk støtte ønsker at vende tilbage til sit hjemland. I hele 2015 var antallet af tilbagevendte flygtninge kun 201.400 – det tredjelaveste antal i de seneste 20 år – kun overgået af et endnu lavere antal i 2010 og 2014.

»De langtrukne og genopståede konflikter rundt omkring i verden i de seneste fem år har bidraget til de seneste lave antal frivillige repatrieringer,« konkluderer UNHCR i rapporten.

Fremtiden er som bekendt svær at spå om. Men et godt gæt er, at UNHCR også næste år vil kunne meddele, at flygtningetallet errekordhøjt. Spørgsmålet er så, hvor mange af dem, der vil nå Europa trods alle EUs-landenes modforanstaltninger – med andre ord, om EU-landene vil følge opfordringen fra FNs Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, og give asyl til en større andel af de mange flygtninge.

Det er der hårdt brug for, mener FN-chefen, for hele 86 procent af alle verdens flygtninge huses af lav- eller mellemindkomstlande langt fra Europas grænser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.