Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uber stopper forsøg med selvkørende biler efter dødsulykke

En kvindelig fodgænger var i færd med at krydse vejen, da hun blev påkørt af en selvkørende Uber-bil.

Ubers hovedkvarter i San Francisco. Justin Sullivan/Getty Images/AFP / AFP PHOTO / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / JUSTIN SULLIVAN
Ubers hovedkvarter i San Francisco. Justin Sullivan/Getty Images/AFP / AFP PHOTO / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / JUSTIN SULLIVAN

En kvindelig fodgænger er omkommet efter at være blevet ramt af en selvkørende Uber-bil i Tempe, Arizona.

Ulykken er sket sent søndag aften eller tidligt mandag morgen.

Det bekræfter politiet i en pressemeddelelse, skriver New York Times.

Kvinden var i færd med at krydse en vej, da bilen kørte ind i hende. Hun døde senere af sine kvæstelser.

Uber-bilen var sat på autopilot, dog med en menneskelig sikkerhedschauffør bag rattet.

Samkørselstjenesten Uber har efterfølgende valgt at suspendere al test af selvkørende biler i Phoenix, Pittsburgh og San Francisco i USA samt i Toronto i Canada.

"Forfærdelige nyheder fra Arizona. Vi tænker på ofrets familie og samarbejder nu med de lokale myndigheder for at finde ud af, hvad der er sket", skriver administrerende direktør i Uber, Dara Khosrowshahi, på Twitter.

Politiet har endnu ikke offentliggjort identiteten på den omkomne.

Flere internationale medier skriver, at der er tale om det første kendte tilfælde, hvor en fodgænger er død efter at være blevet ramt af en selvkørende bil.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.