Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uber-chef brænder Donald Trump af

Dagen før et møde i præsidentens erhvervspolitiske råd trækker Uber-chef sig fra rådet.

Klager fra Uber-chauffører og kunder har fået selskabets direktør til at melde fra til et møde med USA?s præsident, Donald Trump. Scanpix/Money Sharma
Klager fra Uber-chauffører og kunder har fået selskabets direktør til at melde fra til et møde med USA?s præsident, Donald Trump. Scanpix/Money Sharma

San Fransisco. Fredag mødes den amerikanske præsident, Donald Trump, med sit erhvervspolitiske råd. I rådet sidder flere erhvervsledere fra virksomheder, men et navneskilt er blevet fjernet fra mødebordet i sidste øjeblik.

Den administrerende direktør i Uber Techonologies, Travis Kalanick, har trukket sig fra rådet dagen før mødet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nyhedsbureauet baserer sine oplysninger på anonyme kilder med kendskab til mødet.

Ifølge Reuters vil Kalanicks afbud sætte fokus på andre erhvervsledere, der deltager i mødet.

Avisen New York Times skriver, at den har set en mail, hvori Travis Kalanick forklarer sit afbud.

- Tidligere i dag snakkede jeg kort med præsidenten om hans præsidentielle dekret om immigration, og dets betydning for vores fællesskab, skriver han ifølge avisen.

- Jeg lod ham også vide, at jeg ikke er i stand til at deltage i hans råd.

En kampagne fra nogle ansatte og kunder hos Uber har kritiseret direktøren for at deltage i rådet. Kritikken kom efter præsidentens midlertidige indrejseforbud rettet mod personer fra syv lande.

- Min deltagelse var ikke tænkt som en støtte til præsidenten og hans dagsorden, men det er uheldigvis blevet fortolket som netop det, skriver Travis Kalanick i sin mail.

I rådet sidder erhvervsledere fra blandt andet bilfirmaet General Motors, underholdningsfirmaet Disney og finanskoncernen JPMorgen Chase.

Disney har dog oplyst, at deres repræsentant ikke kan komme til mødet fredag. Årsagen er angiveligt et bestyrelsesmøde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.