Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Uber bruger computerspilstaktik for at få chaufførerne til at køre længere

Kørselstjenesten, som snart lukker i Danmark, er i USA begyndt at gøre brug af nye taktikker for at motivere deres chauffører til at køre længere. Beskeder på mobilen skal motivere kørerne til at tage den ekstra tur frem for at køre tilbage i garagen.

»Make it to $330«, »Du er kun 10 dollars fra at nå 330 dollars i nettoindtjening. Er du sikker på, du vil gå offline?«

Sådan kan en besked på mobilen lyde for en uberchauffør i USA. Her kan chaufføren vælge at gå offline eller at blive ved med at køre, mens sidstnævnte er fremhævet.

Uber er i kølvandet på mange slagsmål mellem chauffører og ledelse begyndt at ændre deres strategi for at imødekomme chaufførerne. Det skriver New York Times.

Virksomhedens problemfyldte forhold mellem ledelse og chauffører blev i februar i år illustreret af en video, som Bloomberg kom i besiddelse af, der viser Ubers chief executive Travis Kalanick i et ophedet skænderi med en uberschauffør om de faldende lønninger.

I videoen siger Kalanick til chaufføren, at han bør tage ansvar for sine egne problemer.

Taktikken med at motivere chaufførerne ved at vise, hvilket beløb de er tæt på at opnå, bliver også brugt af flere af tjenestens konkurrenter bl.a. kørselstjenesten Lyft.

Idéen bygger på nogle psykologiske metoder, som man kender fra gambling og computerspil, hvor man ved at fortælle, hvor tæt vedkommende er på et mål kan tilskynde spilleren – eller i dette tilfælde – chaufføren til at blive ved lidt længere.

Uber er en deletjeneste, som ikke har nogen form for ejerskab eller magt over deres chauffører, og derfor har de valgt at benytte denne form for motivation i et forsøg på at få mere kontrol over udbuddet af deres tjeneste.

Effekterne af de computerspil-inspirerede beskeder kommer man dog ikke til at opleve i Danmark, da Uber i sidste uge meldte ud, at de lukker deres forretning i Danmark ovenpå den strammere taxalov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.