Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysklands store partier vil nedsætte topskatten

Foreløbig aftale om topskat indikerer, at SPD er indstillet på et kompromis med forbundskansler Angela Merkel.

Tysklands konservative kristelige demokrater og socialdemokraterne i SPD ønsker at hæve topskattegrænsen, så de grupper, der tjener mest, opnår skattelettelser. Scanpix/Bernd Von Jutrczenka
Tysklands konservative kristelige demokrater og socialdemokraterne i SPD ønsker at hæve topskattegrænsen, så de grupper, der tjener mest, opnår skattelettelser. Scanpix/Bernd Von Jutrczenka

Tysklands konservative kristelige demokrater og socialdemokraterne i SPD ønsker at hæve barren for topskattegrænsen, så de grupper, der tjener mest, opnår skattelettelser.

Det siger en kilde tæt på koalitionsforhandlingerne mellem de to partier i Berlin.

Den nuværende topskatteprocent på 42 procent omfatter dem, der tjener over 53.700 euro (omkring 400.000 kroner).

De to store partier har nu en foreløbig aftale om, at topskattegrænsen skal hæves til 60.000 euro (omkring 447.000 kroner).

Det indikerer, at SPD er indstillet på et kompromis med forbundskansler Angela Merkel, som lovede skattelettelser under valgkampen.

Partierne mødte søndag op til forhandlinger om at fortsætte deres samarbejde i en ny regering.

Merkel siger, at hun er optimistisk inden møderne mellem hendes konservative CDU og det bayerske søsterparti CSU og SPD.

SPD's formand, Martin Schulz, lod søndag forstå, at han ikke er mødt op ved forhandlingsbordet med ultimative krav.

Tyskland har de seneste fire år været regeret af en stor koalition af de tre partier.

Men ved valget i september fik SPD sit ringeste resultat siden Anden Verdenskrig. Det fik Schulz til at erklære, at SPD ville gå i opposition.

Det tvang Merkel ud i regeringsforhandlinger med det liberale FDP og De Grønne. Men forsøget kollapsede midt i november.

Det fik SPD til at signalere, at det af hensyn til stabiliteten i Tyskland og Europa ville genoverveje sin beslutning om at holde sig ude af den næste regering.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.