Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysklands særlige ansvar

Ud af Tysklands store styrke vokser et globalt ansvar, som landet endnu ikke lever fuldt op til, erkender Tysklands tidligere præsident Richard von Weizäcker over for Berlingske.

Tysklands daværende kansler Helmuth Kohl (nr. to fra højre) var sammen med udenrigsminister Hans Dietrich Genscher (tv.), sin kone Hannelore og præsident Richard von Weizsäcker (th.), da de 3. oktober 1990 fejrede Tysklands genforening. Arkivfoto: Reuters
Tysklands daværende kansler Helmuth Kohl (nr. to fra højre) var sammen med udenrigsminister Hans Dietrich Genscher (tv.), sin kone Hannelore og præsident Richard von Weizsäcker (th.), da de 3. oktober 1990 fejrede Tysklands genforening. Arkivfoto: Reuters

BERLIN: At læse Richard von Weizsäckers CV er som at læse en historiebog om Tysklands nyere historie. Den senere præsident blev født i 1920 som Freiherr i en adelig familie i Stuttgart. Hans ene bror voksede op og blev en anerkendt filosof og fysiker. Hans far, Ernst von Weizsäcker, var Staatssekretär under Joachim von Ribbentrop i Nazitysklands udenrigsministerium. Richard von Weizsäcker deltog i hans forsvar under den såkaldte Wilhelmstraßen-proces efter Anden Verdenskrig, hvor faderen blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden. Under krigen var Richard von Weizsäcker selv soldat og deltog både i invasionen af Polen, hvor hans anden bror Heinrich von Weizsäcker døde, og i angrebet på Moskva. Til sidst deserterede han. Både som dreng og som soldat tilbragte Richard von Weizsäcker tid i Danmark, og han har siden været med til at udgive en bog om Danmark.

I den nye vesttyske forbundsrepublik engagerede Weizsäcker sig i kirkeligt arbejde og gjorde karriere i det konservative CDU. Fra 1981 til 1984 var han borgmester i Vestberlin, der lå klemt inde med DDR på alle sider, hvorefter han i 1984 blev Vesttysklands sjette præsident. Efter genforeningen i 1990 var Richard von Weisäcker frem til 1994 det genforenede Tysklands første statsoverhoved. I alle årene, hvor Weizsäcker var Tysklands præsident, var partifællen Helmut Kohl kansler. Selv om Kohl havde ført Weizsäcker frem, nærede magtmennesket Kohl fra middelklassekvarteret i Rheinland-Pfalz ikke nære følelser for den lærde diplomatsøn Weizsäcker. I en samtale med sin biografist Heribert Schwan, der for nylig blev offentliggjort imod Kohls vilje, beskyldte Kohl Weizsäcker for at være bedrevidende og overlegen. Kohl fremhævede som kansler ofte de østtyske demonstranter i Leipzig og andre steder, ligesom han roste den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov, der løsnede grebet om Østeuropa, men over for Schwan modererede han både Gorbatjovs og demonstranternes rolle som udløsende årsag til Murens fald og pegede især på den økonomiske nedbrydning i Østblokken.

Richard von Weizsäcker blev som borgmester og præsident anerkendt som en integrerende kraft, der både hjalp landet med at bearbejde nazitidens voldelige og »menneskeforagtende system« og senere indskærpede for sine landsmænd, at det at forenes »betyder at lære at dele«. Han legemliggjorde de nye tyske dyder om liberalitet, retsstat og en plads i Europas centrum, og han kritiserede de politiske partier inklusive sit eget for at benytte samfundets problemer til at bekæmpe modstanderne og vinde næste valg i stedet for at løse dem.

Tysklands tidligere præsident Richard von Weizsaecker.
Tysklands tidligere præsident Richard von Weizsaecker.

Fulgte Murens åbning i bilradioen

I et skriftligt interview med Berlingske fortæller den nu 94-årige Richard von Weizsäcker her, hvordan han personligt oplevede de historiske timer den 9. november 1989.

»Jeg var om aftenen den 9. november på vej fra Sydtyskland mod Berlin. Murens åbning fulgte jeg i al væsentlighed i bilradioen. Min første tur ind i Berlin førte mig så over Glienicker Brücke, som i min barndom var den velkendte vej til Potsdam, men som under delingen var hermetisk lukket. Nu krydsede mennesker fra øst og vest igen broen med taknemmelige og vantro blikke. Videre førte vejen mig til det centrale brakområde Potsdamer Platz, på hvis østlige side en officer fra DDRs grænsetropper hilste lige så formfuldendt som høfligt på mig. Dagene efter den 9. november var først og fremmest præget af taknemmelighed, men også af bevidstheden om et stort ansvar, som de historiske begivenheder pålagde os,« skriver Richard von Weizsäcker.

Hvordan lykkedes det at gennemføre revolutionen og den efterfølgende genforening fredeligt?

»Mange faktorer gjorde begivenhederne i 1989/1990 mulige. Siden 1970erne havde afspændingspolitikken i stadig stigende grad udglattet vejen mellem de to dele af Tyskland. Naturligvis havde Gorbatjovs politik en central andel i den fredelige udvikling. Et andet betydende stikord kom fra det polske Solidarność (det polske fagforbund »Solidaritet« ledet af Lech Walęsa, red.). Også i Ungarn, det daværende Tjekkoslovakiet såvel som i DDR voksede borgerretsbevægelser i stigende grad frem. Det var først og fremmest modet blandt menneskene i Østtyskland, som uagtet truslen mod deres frihed gik på gaden, der åbnede Muren. Begge sider – demonstranter som folk, der havde en funktion i det vaklende system – forhindrede volden med deres ansvarsfulde individuelle ageren. Det var samtidig centralt for genforeningens succes, at det lykkedes regeringen Kohl at gøre det tydeligt for de vestlige allierede, såvel som for Sovjetunionen og alle naboer, at et forenet Tyskland ville være en stabiliserende faktor for Europa og verden. At imødegå historisk betingede bekymringer var tidens hovedopgave,« skriver han.

Tysklands tidligere præsident Richard von Weizsaecker.
Tysklands tidligere præsident Richard von Weizsaecker.

Østtyske byers tiltrækningskraft

Hvor langt er Tyskland nået mod indre enhed?

»I de seneste næsten 25 år er der opnået overvældende meget. Det har vist sig mange gange vanskeligere end ventet og håbet at overvinde følgerne af den tyske deling. Mange tunge spørgsmål, som den demografiske udvikling eller de særlige problemer for struktursvage, især landlige områder, rammer imidlertid nu regioner i øst og vest i samme omfang. Historiske byer i Østtyskland stråler nu med ny glans og udøver tiltrækning på østtyske borgere, der er vandret mod vest, såvel som på dem, der oprindeligt kommer fra vest. I al berettiget kritik af enkelttlfælde må den samlede tyske solidaritet i denne genopbygning eftertrykkeligt anerkendes,« skriver Richard von Veizsäcker.

Hvad har Murens fald og genforeningen betydet for Tysklands rolle i verden?

»Tyskland lever for første gang i sin historie med gode og fredelige forbindelser til sine naboer. Engagementet for et forenet Europa er i den forbindelse én af vores centrale opgaver. Således var EUs østudvidelse et vigtigt skridt i den fuldstændige overvindelse af spaltningerne på vores kontinent. Det har vores land i særligt omfang kæmpet for. Med vores befolkning og vores økonomi er vi et af de store lande i Europa. Derigennem vokser et ansvar i Europa og verden, som vi endnu ikke altid honorerer fuldt ud. Vores historiske erfaringer fordrer i helt særligt omfang vores indsats for en fredelig og human omgang med hinanden over hele verden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.