Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland udviser diplomat fra Vietnam for sag om bortførelse

Tysk ministerium kalder en formodet bortførelse for et skandaløst brud på tysk og international lov.

Det tyske udenrigsministerium har udvist en vietnamesisk diplomat, efter en spektakulær bortførelse på en anden vietnamesisk statsborger er blevet forbundet med diplomaten.
Det tyske udenrigsministerium har udvist en vietnamesisk diplomat, efter en spektakulær bortførelse på en anden vietnamesisk statsborger er blevet forbundet med diplomaten.

En repræsentant fra Vietnams efterretningstjeneste med base i Berlin har fået 48 timer til at forlade Tyskland. Det oplyser det tyske udenrigsministerium ifølge dpa.

Årsagen er beskyldninger om, at en forretningsmand og tidligere medlem af Vietnams kommunistparti er blevet bortført i den tyske hovedstad.

»Bortførelsen af den vietnamesiske statsborger Trinh Xuan Thanh på tysk jord er uden fortilfælde og et skandaløst brud på tysk og international lov,« siger det tyske udenrigsministeriums talsmand, Martin Schäfer.

Han advarer samtidig om, at sagen »har potentiale til a gøre alvorlig skade på det diplomatiske bånd mellem Tyskland og Vietnam«.

Trinh Xuan Thanh er ifølge tyske myndigheder blevet transporteret tilbage til Vietnam, efter at han ifølge øjenvidner blev tvunget ind i en bil af bevæbnede mænd.

Det skete ifølge tyske medier i parken Tiergarten, der ligger tæt på det tyske parlament.

Den 51-årige mand er i Vietnam mistænkt for at være ansvarlig for et tab på 125 millioner euro (over 900 millioner kroner), da han stod i spidsen for det statslige olie- og gasselskab PetroVietnam.

Bortførelsen bliver efterforsket af tysk politi. Den skulle være sket i slutningen af sidste måned.

Vietnamesisk politi siger dog, at han blev anholdt mandag, da han meldte sig selv.

Tyskland kræver, at Trinh Xuan Thanh får lov at rejse tilbage til Tyskland straks, så Vietnams anmodning om at få ham udleveret kan blive behandlet.

Manden har også søgt asyl i Tyskland. Den sag er endnu ikke afsluttet, lyder det fra Martin Schäfer.

Vietnams ambassadør i Tyskland blev tirsdag kaldt til møde om situationen.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.