Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland rasler med sablen over for Polen i EU-strid

De EU-lande, som ikke lever op til EUs fælles regelgrundlag, skal heller ikke kunne modtage EU-midler, lyder et tysk forslag, der er en slet skjult trussel over for især Polen - men også over for Ungarn.

De EU-lande, som ikke lever op til EUs fælles regelgrundlag, skal heller ikke kunne modtage EU-midler, lyder et tysk forslag. EPA/FILIP SINGER
De EU-lande, som ikke lever op til EUs fælles regelgrundlag, skal heller ikke kunne modtage EU-midler, lyder et tysk forslag. EPA/FILIP SINGER

Polen og Ungarn har længe været på kant med såvel EU-Kommissionen som de største EU-lande på grund af lovgivning i landene, der ifølge EU-Kommissionen strider imod EUs grundlæggende principper. I Polen handler det om forfatningsdomstolens uafhængighed, mens det seneste eksempel i Ungarn er en ny universitetslov, der truer med at lukke et af landets mest anerkendte universiteter.

Men nu har Tyskland tilsyneladende fået nok, efter at EU-Kommissionens dialog med den nationalkonservative regering i Polen har varet i mere end et år uden resultater. Når fremtidens EU-budget skal forhandles, vil Tyskland således kigge på, om udbetaling fra EUs enorme struktur- og samhørighedsfonde kan kobles til overholdelse af EUs grundlæggende principper for, hvordan en retsstat skal fungere.

Det beretter Politico, der har fået fingre i et tysk papir om landets position forud for forhandlingerne om fremtidens EU-budget. Et papir, som kansler Angela Merkels regering officielt vedtog den 11. maj.

Det er et vink med en vognstang til den polske regering, men også til den ungarske regering, som dog i tidligere tvister har fundet en løsning med EU-Kommissionen.

Polen er det land, som modtager allerflest penge fra EUs struktur- og samhørighedsfonde, men også Ungarn nyder godt af de mange milliarder euro, som ikke mindst betales af Tyskland.

Tilbage i marts sagde Angela Merkel til den tyske tv-station ARD, at hun håbede, at det ikke ville blive nødvendigt med den slags trusler over for Polen og Ungarn, men at landene derimod af sig selv ville respektere EUs grundlæggende principper.

Også Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, truede allerede under valgkampen Polen med den type tiltag, hvis ikke landet lever op til de fælles spilleregler. Macron tilføjede, at det også drejede sig om den fordeling af asylansøgere, der er besluttet ved EU-lov, men som Polen og Ungarn nægter at deltage i. I øvrigt en trussel, som regeringerne i Italien og Grækenland allerede fremsatte tilbage i efteråret.

Sanktioner, hvor et land fratages stemmeretten i ministerrådet, kræver enstemmighed blandt de øvrige EU-lande, og her har Polen og Ungarn således en slags vetoret. Men når det kommer til fremtidens budgetter, der står til store nedskæringer efter det britiske EU-exit, kan det blive mere vanskeligt for Polen og Ungarn at klare frisag, da de to lande i den grad er i undertal.

På et ministerrådsmøde tidligere i maj opfordrede et stort flertal af EU-landene venligt, men bestemt, Polen til at rette ind i forhold til striden om forfatningsdomstolen, mens Ungarn netop har sendt et svar til EU-Kommissionen som led i en dialog om landets universitetslov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.