Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskland farer i flint over USA-sanktioner mod Rusland

Et udvidet sæt amerikanske sanktioner mod Rusland vil også ramme Nord Stream 2-rørledningen gennem Østersøen, som i forvejen splitter EU-landene. Tyskland og Østrig, der ønsker Nord Stream 2, reagerer harmdirrende.

Arkivfoto af den tyske vicekansler og udenrigsminister Sigmar Gabriel (C-L) og den tyske kansler Angela Merkel. / AFP PHOTO / Odd ANDERSEN
Arkivfoto af den tyske vicekansler og udenrigsminister Sigmar Gabriel (C-L) og den tyske kansler Angela Merkel. / AFP PHOTO / Odd ANDERSEN

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad den kommende russiske gasledning gennem Østersøen, kaldet Nord Stream 2, betyder for Tyskland, så kom den hidtil klareste tyske melding torsdag.

Gasledningen, som i forvejen splitter EU-landene, er nemlig genstand for en udvidelse af de amerikanske sanktioner mod Rusland, som Senatet i USA nu har stemt for og sendt videre til Repræsentanternes Hus.

Med udvidelsen vil sanktionerne også omfatte rørledninger som Nord Stream 2, og Senatet skriver ifølge Bloomberg News i lovforslaget, at Nord Stream 2 vil have en »skadelig effekt på EUs energisikkerhed.«

Og det har fået såvel den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, som den østrigske kansler, Christian Kern, op i det røde felt.

I en fælles meddelelse beskylder Gabriel og Kern USA for at blande sine egne økonomiske interesser ind i politiske sanktioner og samtidig true energileverancer til Europa. Den russiske gas gennem Nord Stream 2 skal nemlig ikke mindst gå til tysk industri, og to store tyske energiselskaber og et østrigsk er blandt aftagerne af den russiske gas. Selskaberne låner også penge til konstruktionen af Nord Stream 2, der efter planen skal være færdig ved udgangen af 2019.

»Politiske sanktionsinstrumenter bør ikke forbindes med erhvervsmæssige interesser. At true selskaber i Tyskland, Østrig eller andre europæiske selskaber med straf i USA, hvis de deltager i eller finansierer gasprojekter som Nord Stream 2 med Rusland tilvejebringer en ny og negativ dimension til USA-Europa-forbindelserne,« skriver de.

De to tyske selskaber er Uniper og Wintershall, mens det østrigske er OMV. Også den britisk-hollandske gigant Shell og den franske kæmpe Engie er med til at finansiere Nord Stream 2 og aftage den russiske gas. I april lavede de fem selskaber en aftale med Nord Stream 2 om at stille 35 milliarder kroner til rådighed i finansiering. Det svarer til halvdelen af projektets pris.

Engie har ifølge Bloomberg News også reageret vredt på de nye amerikanske sanktioner. Selskabets direktør siger til journalister i Paris, at det alene handler om, at USA vil sælge sin egen gas til Europa i stedet, men at det ikke vil stoppe Nord Stream 2.

Trods stor modstand mod Nord Stream 2 i mange europæiske lande - ikke mindst i Danmark, Sverige, Baltikum og Polen - samt i EU-Kommissionen har Tyskland foreløbigt afvist et europæisk stop for projektet.

EU-Kommissionen har erkendt, at projektet ikke kan stoppes med den gældende europæiske lovgivning og har derfor netop bedt EU-landene om mandat til at forhandle med Rusland om regelværket for Nord Stream 2. Men så længe Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig ikke vil være med til det, så fører EU-sporet blindt.

Den danske regering har samtidig sat gang i en proces med at ændre den danske lovgivning, så det bliver muligt at sige nej til rørledninger gennem dansk søterritorium af sikkerhedspolitiske årsager. Nord Stream 2 skal ligesom den eksisterende Nord Stream 1 løbe gennem dansk farvand tæt ved Bornholm.

Regeringen har dog ikke besluttet om den kommende lovgivning også skal anvendes på Nord Stream 2, der i givet fald vil skulle ændre ruteføringen.

Modstanden skyldes, at Nord Stream 2 ifølge kritikerne vil kunne bruges politisk. Både ved at gøre Europa mere afhængig af russisk gas, samt ved at gassen kan sendes udenom Ukraine til Europa, hvilket vil koste Ukraine dyrt i tabte transitindtægter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.