Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyskerne vil sætte strøm til motorvejene

I Tyskland er man i færd med at oprette prøveanlæg for eldrevet fjerntrafik på Autobahnen. Anlæggene er nye, men teknikken har mere end 100 år på bagen.

NESA-trolleybussen kørte rundt i Gentofte Kommune, blandt andet her på Skovs­hoved Strandvej. Transportformen havde sin storhedstid i Danmark i 1950erne. Arkivfoto: John Hartmann
NESA-trolleybussen kørte rundt i Gentofte Kommune, blandt andet her på Skovs­hoved Strandvej. Transportformen havde sin storhedstid i Danmark i 1950erne. Arkivfoto: John Hartmann

Forestillingen om stadig økonomisk vækst er et fredhelligt dogme, og derfor må vi forvente en støt stigende godstransport. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan den kan afvikles uden en voldsom belastning af miljøet.

Et tysk regeringsudvalg har udarbejdet en prognose, som viser, at landets jernbanenet højst vil kunne klare en femtedel af den øgede godsmængde frem mod år 2030. Til gengæld råder tyskerne over et af de mest fintmaskede og brugervenlige motorvejsnet i verden, hvor man næsten ikke behøver tænke selv. »München 872 kilometer,« står der på skiltene, lige så snart man kommer ud af Kiel.

Nu har regeringen i Berlin så valgt at eksperimentere med elektriske køreledninger til fjerntransporten på Autobahnen. To teststrækninger vil inden for den nærmeste fremtid blive udpeget – nyheds­bureauet dpa mener allerede at vide, at det drejer sig om to motor­veje i Hessen og Schleswig­-Holstein.

Her vil der blive indrettet kørebaner med luftledninger, hvor særlige lastvogne med strømaftagere kan køre på elektricitet. Modsat batteridrevne køretøjer skal de ikke genoplades, og de kan derfor køre hele strækningen fra Kiel til München uden pitstop.auto

Fra den elektrificerede Autobahn til den endegyldige destination må en dieselmotor dog gøre det beskidte arbejde, men Frankfurter Allgemeine Zeitung kan berette, at industrikoncernen Siemens, som producerer alt fra høreapparater til atomkraftværker, allerede er i fuld gang med at teste hybridlastbiler på et køreanlæg i Brandenburg.

»Ibrugtagelse af de to prøvestrækninger forventes inden udgangen af 2018,« lyder meldingen fra det tyske miljøministerium.

Dieselolien vandt i Danmark

Vi kender såmænd allerede teknikken med luftledninger og strømaftagere – som er den mere korrekte betegnelse for de ­stænger, der henter strømmen ned til køretøjet – fra de omkring 300 netværk af trolleybusser, som for tiden kører i 48 lande verden over. De nærmeste finder man i Landskrona, Bergen, Tallinn og Riga. Nogle af Berlingskes læsere vil formentlig også kunne huske trolleybusserne herhjemmefra. De kom så småt på gaden i København og siden Odense fra slutningen af tyverne og nåede den største udbredelse i 1950erne.

En snes år senere var det imidlertid slut: 16. oktober 1971 kørte Linje 27 fra Hans Knudsens Plads ud over Femvejen til Vangede og retur. Næste morgen var der blevet indsat en dieselbus på ruten.

Vi må vente og se, om de tyske forsøg giver teknikken en ny rolle i fjerntransporten, eller om brændselscellen når at blive tilstrækkelig udviklet, inden det kommer så vidt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.