Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tysker indespærret i eget hus af mur

Tysk politi måtte have mukkerter med på arbejde, da en mand i Hessen blev muret inde i løbet af natten.

En tysk husejer vågnede tirsdag op til et meget usædvanligt problem. Han kunne ikke forlade sit hjem i byen Mainhausen i delstaten Hessen.

Da han åbnede sin hoveddør, blev han mødt af en mur, skriver tv-kanalen Hessenschau.

Han tilkaldte politiet, som måtte bryde muren ned.

Muren var muret professionelt med mørtel og mursten.

Ifølge Hessenschau mistænker politiet, at flere personer har været involveret i ugerningen. Hverken husejeren eller naboerne har imidlertid bemærket noget.

Politiets talsmand fik straks mindelser om Berlinmuren. Han mener, at beboerne må have følt det som indbyggerne i den østtyske hovedstad i august 1961.

- Joke eller forbrydelse? Vi ved det ikke, siger Ingbert Zacharias fra politiet til Hessenschau.

Talsmanden føler sig overbevist om, at man vil finde gerningsmanden før eller siden.

- Det er den klassiske historie. På et tidspunkt bliver den fortalt i baren, og så havner den ret hurtigt hos os, siger Zacharias til den tyske kanal.

Mainhausen er en mindre by med omkring 9000 indbyggere. Den ligger på grænsen til Bayern og 30 kilometer øst for Frankfurt am Main.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.