Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske soldater skal hjem fra Tyrkiet efter diplomatisk strid

Cirka 250 tyske soldater skal vende hjem fra Incirlik-basen. Det har Tysklands regering besluttet onsdag.

Tyske krigsfly på Incirlik-basen. Snart vil det tyske flag ikke kunne spottes på basen, da Tyskland har valgt at trække sine soldater fra Incirlik. (Arkivfoto) Scanpix/Tobias Schwarz
Tyske krigsfly på Incirlik-basen. Snart vil det tyske flag ikke kunne spottes på basen, da Tyskland har valgt at trække sine soldater fra Incirlik. (Arkivfoto) Scanpix/Tobias Schwarz

Tysklands regering med forbundskansler Angela Merkel i spidsen har onsdag godkendt, at tyske tropper på den tyrkiske Incirlik-base bliver trukket ud af landet. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Årsagen er en diplomatisk strid mellem landene. Tyrkiet nægter at lade et tysk parlamentsudvalg besøge de godt 250 tyske soldater, der er stationeret på basen.

Incirlik-basen ligger i den sydøstlige del af Tyrkiet. Det er nær grænsen til Syrien. Basen er derfor vigtig i den internationale kamp mod Islamisk Stat (IS).

Beslutningen om at trække soldaterne væk fra den tyrkiske Nato-base var ventet.

Allerede mandag sagde udenrigsminister Sigmar Gabriel, at Tyskland ikke har andet valg end at rykke de tyske styrker væk fra basen.

Meldingen kom som konsekvens af, at Tyrkiet fortsat afviste at lade tyskerne komme på besøg.

Gabriel selv var i Tyrkiet. Her fik han at vide af sin tyrkiske kollega, Mevlüt Cavusoglu, at det tyske parlamentsudvalg ikke får adgang til Incirlik. Beslutningen er truffet "af indenrigspolitiske grunde", sagde Cavusoglu.

Men Gabriel pegede på, at når tyske parlamentarikere godkender militære operationer, så skal de også have mulighed for at besøge det tyske Bundeswehr.

Den tyrkiske uvilje bunder i, at Tyrkiets regering kræver en undskyldning af Tyskland. Tyrkiske politikere fik i foråret ikke lov til at holde valgmøder i Tyskland forud for en afstemning om at ændre den tyrkiske forfatning.

Tyrkiet har også forgæves krævet at få udleveret flere tyrkere. De har søgt om politisk asyl i Tyskland efter det fejlslagne militærkup i juli.

De tyske tropper bliver formentlig flyttet i løbet af juni. Der er dog endnu ikke lagt en plan for, hvordan det konkret kommer til at foregå, skriver dpa.

Forventningen er, at soldaterne og deres militære udstyr bliver sendt til en luftbase i Jordan i stedet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.