Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tyske politikere får dødstrusler efter folkedrabsstempel

Forbundsdagen har anerkendt osmannernes drab på armenierne som et folkedrab. Det har vakt vrede i Tyrkiet.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har krævet, at tyske politikere med tyrkiske rødder skal have taget blodprøver efter anerkendelse af folkedrab. Det skal afsløre, "hvilken form for tyrkere de er". (Arkivfoto) Reuters/Tobias Schwarz
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har krævet, at tyske politikere med tyrkiske rødder skal have taget blodprøver efter anerkendelse af folkedrab. Det skal afsløre, "hvilken form for tyrkere de er". (Arkivfoto) Reuters/Tobias Schwarz

Berlin. Tyske politikere med tyrkisk rødder må beskyttes af politiet, efter at Forbundsdagen har anerkendt osmannernes drab på armeniere i 1915 som et folkedrab.

Siden lørdag skal politikerne have været beskyttet af politibetjente. De har modtaget dødstrusler, siger et anonymt medlem af Forbundsdagen til nyhedsbureauet AFP. Politiet har nægtet at kommentere påstanden.

Under Første Verdenskrig sendte Det Osmanniske Rige hundredtusinder af kristne etniske armeniere ud i ørkenen for at dø. De, der overlevede, blev sendt i koncentrationslejre, skudt, brændt eller forgiftet.

I sidste uge besluttede Forbundsdagen med en resolution at kalde massakren for folkedrab. Det vakte vrede i Tyrkiet, der afløste Det Osmanniske Rige. Straks efter afstemningen kaldte landet sin ambassadør hjem.

11 medlemmer af Forbundsdagen med tyrkiske rødder stemte for resolutionen. Det fik den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan til at kræve, at de får taget blodprøver, så man kan fastslå, "hvilken form for tyrkere de er".

Armenien har længe arbejdet på at vinde international anerkendelse af, at der skete et folkedrab under og efter Første Verdenskrig.

Det skønnes, at en kristen minoritet på mellem 800.000 og 1,5 millioner mennesker døde under massakrer mellem 1915 og 1923.

Tyrkiet vedkender sig nogle af disse drab. Men landet nægter, at der var tale om folkedrab. Argumentet er, at drabene var en tragedie, hvor et lige antal af tyrkere og armeniere blev dræbt.

Det var ventet, at resolutionen ville skabe spændinger mellem Tyrkiet og Tyskland. Den blev da også vedtaget med et mærkbart fravær af toppolitikere.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, udeblev. Også vicekansler Sigmar Gabriel og udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var fraværende under afstemningen.

Flere end 20 lande, heriblandt Frankrig og Rusland, har ifølge AFP allerede besluttet at omtale massakrerne som folkedrab.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.